Tillykke med fødselsdagen...

Inde i mit hoved sidder lille Karl og styrer det hele, han
tror han styrer det hele. Han er kommet godt bagud med virklig-
heden , for han har sa travl med at betjene de mange knapper
og handtag at han ikke har fået oplysningen om at han trænger
til en efteruddannelse. Det bliver sværere og sværere at råbe ham op
måske er det støjen fra de efterhånden slidte tandhjul og ventiler
der gør at han fortsætter i de vandte gear. Der er intet andet at gøre
end af og til at kappe kommenikations veje. Det er for ham som
for mig lettes at køre i de gamle spor.

Jeg har ikke så meget at sige mere, selvfølgelig er der ting og
sager i denne verden der kan få mig til at fare i blækhuset, men
kun for en stund, så vinder det gamle radikale slagord „hvad kann
det nytte“.Og så er der mange der er meget bedre til at formulere
sig . Såholder jeg kæft.

Jeg har haft min tid til at forsøge at forbedre verden. Det er ikke de
over halvfjerds årige der skal forme fremtiden. Både med læserbreve
og gennem foreninger og i et politisk parti . Og det var rigtig selvom
det ikke har hjulpet umiddelbar og grunden har nok og gudskelov
været demokratiet. Men jeg bilder mig ind at et eller andet sted ligger
der en mursten jeg har været med til at lægge. (sagde mureren)
Alt har sin tid og somme tider er det klogest at tie.

Lille Karl sidder deroppe og hiver i handtagene, han bruger alle kneb
bade assiationer og emotioner , han serverer mig en tanke om mifi
som var en specielt ven af de radikale, det er lystig at huske det og
samtidig opstår en slags vemod. Men ellers er det ikke dårlig at have
sadan en karl siddende der, nogle kalder det erfaring og der er slet betalt
nu om dage. Jeg er egentlig tilfreds med hans tilstedevarelse og når
jeg tier kan i være sikker på at jeg lytter til hans historier og føler det ganske skøn at blive gammel.