I går var jeg en tur i Odense for at sætte Lone af hos UVM-opgaveudvalget. Naturligvis måtte jeg lige forbi Kvægtorvet, Dæhnfeld og kvarteret omkring Åløkke – sjov som man kan føle sig kendt – og hjemme et sted man ikke har været tilknyttet i mange år. Der kommer en masse følelser, tanker og mindre frem – vild romantiserede naturligvis.
Jeg er sikker på at jeg kan lugte den røgede smag/duft hos Slagter Blum (Bluhm?), høre lyden af hvide træsko på kakkelgulvet og smage den røde pølse der langes over disken til mig. Jeg kan også ganske tydeligt høre kaffemøllerne og dufte ristningerne hos Grønbech, som Momse ikke kunne lide, og det bedste er den kraftige vaniljeduft hos bageren – mens jeg langer hele hånden ned i en dåse vaniljekranse. Jeg kan også se kiosken –fra min køkkenstol med rødt plastiksæde, der er placeret i venstre hjørne af butikken – taktisk placeret, så der ikke er så langt til bladene og tegneserierne – og hvor ruten går forbi slikhylden hver gang jeg skal et smut på kontoret for at se til Mifi – han så jeg faktisk aldrig…
Ofte stak Momse mig en tyver – og hvis Olle var på besøg røg der hundrede mere med. Jeg synes ikke jeg var ret stor da jeg bevægede mig rundt i Odense på egen hånd. Ruten var afstukket. Forbi Rasser, forbi Dæhnfeld der stadig var aktiv (vistnok), langs kvægtorvet, hvor det altid stank – men hvor det var godt at pisse på hjemvejen, og forbi DSB transportcenteret, med reklamen der lavede ord ud af titlen og hen ad Kongensgade, der endnu ikke var gågade. Når jeg nåede Kongensgade var jeg rigtigt i Odense. Jeg smuttede forbi Refning, videre forbi en armyshop, hvor der altid skulle kigges på knive og ansigtsmasker, der lå mellem soveposer og spisegrej af aluminium. Det var tiden før Mac, men der lå en Frellesen, hvor en soft ice var obligatorisk. Når man kom til Strøget (Vestergade??), kunne man gå mod Magasin og Rådhuset eller modsat, ned mod Tivoli – i hvert fald i den retning. Dernedad lå der mest grønthandlere og en delikatesseforretning, med udsøgte varer fra hele verden. Ruten mod Magasin, og en antal ture på rulletrapperne, gik som regel forbi Fona og vistnok også en legetøjsforretning i gammel stil – med disk og hylder bag ekspedienten. Efter at have rundet rådhuset, gik turen samme vej tilbage – og med den før omtalte tissepause på Kvægtorvet – tilbage til kiosken – en oplevelse rigere. Aldrig nogensinde er der blevet stillet spørgsmål til mig omkring hvad jeg havde foretaget mig – de gamle havde fuld tillid til mig – bravo – og med god grund..hehe.
Jeg tror jeg er lidt nostalgisk..
Fernando Savater siger, at man skal ikke gøre sig for mange forestillinger om virkeligheden, for så kan virkeligheden blive som man forestiller sig den.. måske virker det også omvendt?
Kommentarer
Send en kommentar