Gå videre til hovedindholdet

Med rettidig omhu?

Fredericia Kommune skal naturligvis spare – hvem skal ikke det i disse krisetider, altså bankernes krisetider der er blevet vores, den almindelige lønmodtagers krise. Bankerne fik deres 100 mia. – vi får fyresedlerne.

Kommunen skal til at fyre folk de næste måneder og der totalt ansættelsesstop oveni. I Kolding og Vejle er der tilsammen blevet fyret 130 lærere – og det er ikke den hårdest ramte gruppe. De hele er lidt bekymrende, altså ikke for mig/os personligt, men for udviklingen generelt. Hvor er det kommunernes besparelser rammer? Det er naturligvis de grupper kommunerne servicerer – og i og med at alle de attraktive kommunale tiltag er privatiseret, må det være de unge, de gamle og de svage der kommer til at betale prisen.

Skolerne skal spare – hvilket jeg synes er ok, alle må tage deres del, men hvordan og hvor skal der spares? Man kan skære i lærerstaben åbenbart, man kan skære i skolernes økonomiske tildeling og man kan skære i eleveres timetal.

En beskæring af lærerstaben vil ramme de svage elever – altså de grupper der kræver menneskelige resurser. Det kan være specialklasser og andre grupper af elever der har en form for handicap eller dysfunktion. Det kan være de udsatte børn, dem der skal holdes tæt kontakt med – både i skole og fritid og naturligvis også skæres i e tiltag hvor der er mulighed for støtte til børnene – dvs. fritidsklubber og andre social tiltag.

En generel beskæring af den økonomiske tildeling på skolerne kan i første omgang skjules ved færre nyanskaffelser og investeringer – men på længere sigt vil det også få pædagogiske følger. Vikarer vil i større omfang være u-uddannede 16-årige og med ansættelsesstop vil en del fag ikke kunne læses af fagpersonale. Skolernes ledere skal også være parate til at prioritere! Og det vil i mange tilfælde være den sværeste øvelse. Svømning eller specialundervisning? Lejrskole eller matematikbøger? Hvilken skole vil vi have? Desværre er mange ledere (selvfølgelig) pædagoger, men de bliver tvunget til at tænke som økonomer – og derfor vil mange besparelser være som at pisse i bukserne for at holde varmen – ikke holdbare på lang sigt.

Elevernes timetal kan reduceres til minimumstimetallet – og det burde det første sted der skal spares – for det vil ramme hvor det gør ondt – på forældrene. Så længe vi lærere og pædagoger løber hurtigere for at "skjule" besparelserne, vil de blive accepteret af det omgivende samfund – men når besparelser rammer børnene, vil mange forældre råbe vagt i gevær – og de er jo potentielle vælgere.

Jeg ved, at min funktion som akt-lærer er udsat. Jeg beskæftiger mig med de bløde værdier, trivsel, glæde, selvværd, etc. Om der vil findes kolleger der kunne se funktionen sparet væk? Ja, bestemt. Men hvis mine pt. 25 børn (ud af 190) ikke får styr på deres skolegang è uddannelse è liv, så kommer de til at koste fremover – så rettidig omhu??

Nej – det bliver nogle hårde år fremover, ikke så meget for skolerne, vi tilpasse og, men dem der har brug for støtte og hjælp – hold kæft, hvor man pisse på dem. Sørgeligt, men typisk i disse audi-tider…

Kommentarer

  1. Sikker. sikker det skal nok
    passe.

    SvarSlet
  2. Beklager - skal nok sænke ambitionsniveauet..

    SvarSlet
  3. APMöller koncernen udgav i 80ernen bog om en af grundläggerne nemlig
    APMöller den var ikke saa dyr og jeg köbte den ,titlen paa bogen var "Med(eller Ved) rettidig omhu" den var foresten god, jeg saa stort paa at straks pa 1.side stod at det var APMöller koncernen der havde udgivet bogen.Koncensen til din artikel er nok den samme ,men handler hos dig om skole hos APM om skibe . Din reaktion var nästen som ventet, men godt ord igen jeg vil hellere have fläskesteg end alle disse hersens perler...

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Tillykke med fødselsdagen...

Idag er det Farfars fødselsdag, hurra hurra hurra.... Kære FarFar - tillykke med de 75 - det var da lidt af en kamp at nå så langt, men vi glæder os alle over at dagen kan fejres stille og roligt. Nu skal du bruge kræfterne på at blive i bedre form og for alt i verden være tålmodig - så tager vi den derfra. Os alle i Fredericia

Refleksioner efter en lang dag

Kommunikationsnedbrud….altså bare rent blog-indlægs-mæssigt. Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har forsøgt mig med et blogindlæg med indhold – hvad enten det er regeringsomdannelsen, spritkørsel eller OL – men, ak, intet er der kommet på nær en bunke "kladder" der ikke egner sig ti offentliggørelse. En ting er at "Skitfisken" på Urban er gået i stå, hav værre er, at end ikke på familiebloggen formår jeg at opdatere dagligdagen, på den anden side: intet nyt…. Jer er ved at skrive på en roman…eller en novelle…et essay måske….og har formen…men intet indhold. Romanen sker gennem brevudvekslinger mellem to mænd, der har et eller andet fælles…men som de ikke kan tale om, men som de er "dømt" til at skrive om – for i det øjeblik noget skrives, reflekteres der –og derigennem opnår de en bevidsthed omkring de problematikker der har været igennem. Jeg ved bare ikke hvem der skal skrive sammen, hvad de har til fælles eller hvad de overhovedet skal skrive om