Med rettidig omhu?

Fredericia Kommune skal naturligvis spare – hvem skal ikke det i disse krisetider, altså bankernes krisetider der er blevet vores, den almindelige lønmodtagers krise. Bankerne fik deres 100 mia. – vi får fyresedlerne.

Kommunen skal til at fyre folk de næste måneder og der totalt ansættelsesstop oveni. I Kolding og Vejle er der tilsammen blevet fyret 130 lærere – og det er ikke den hårdest ramte gruppe. De hele er lidt bekymrende, altså ikke for mig/os personligt, men for udviklingen generelt. Hvor er det kommunernes besparelser rammer? Det er naturligvis de grupper kommunerne servicerer – og i og med at alle de attraktive kommunale tiltag er privatiseret, må det være de unge, de gamle og de svage der kommer til at betale prisen.

Skolerne skal spare – hvilket jeg synes er ok, alle må tage deres del, men hvordan og hvor skal der spares? Man kan skære i lærerstaben åbenbart, man kan skære i skolernes økonomiske tildeling og man kan skære i eleveres timetal.

En beskæring af lærerstaben vil ramme de svage elever – altså de grupper der kræver menneskelige resurser. Det kan være specialklasser og andre grupper af elever der har en form for handicap eller dysfunktion. Det kan være de udsatte børn, dem der skal holdes tæt kontakt med – både i skole og fritid og naturligvis også skæres i e tiltag hvor der er mulighed for støtte til børnene – dvs. fritidsklubber og andre social tiltag.

En generel beskæring af den økonomiske tildeling på skolerne kan i første omgang skjules ved færre nyanskaffelser og investeringer – men på længere sigt vil det også få pædagogiske følger. Vikarer vil i større omfang være u-uddannede 16-årige og med ansættelsesstop vil en del fag ikke kunne læses af fagpersonale. Skolernes ledere skal også være parate til at prioritere! Og det vil i mange tilfælde være den sværeste øvelse. Svømning eller specialundervisning? Lejrskole eller matematikbøger? Hvilken skole vil vi have? Desværre er mange ledere (selvfølgelig) pædagoger, men de bliver tvunget til at tænke som økonomer – og derfor vil mange besparelser være som at pisse i bukserne for at holde varmen – ikke holdbare på lang sigt.

Elevernes timetal kan reduceres til minimumstimetallet – og det burde det første sted der skal spares – for det vil ramme hvor det gør ondt – på forældrene. Så længe vi lærere og pædagoger løber hurtigere for at "skjule" besparelserne, vil de blive accepteret af det omgivende samfund – men når besparelser rammer børnene, vil mange forældre råbe vagt i gevær – og de er jo potentielle vælgere.

Jeg ved, at min funktion som akt-lærer er udsat. Jeg beskæftiger mig med de bløde værdier, trivsel, glæde, selvværd, etc. Om der vil findes kolleger der kunne se funktionen sparet væk? Ja, bestemt. Men hvis mine pt. 25 børn (ud af 190) ikke får styr på deres skolegang è uddannelse è liv, så kommer de til at koste fremover – så rettidig omhu??

Nej – det bliver nogle hårde år fremover, ikke så meget for skolerne, vi tilpasse og, men dem der har brug for støtte og hjælp – hold kæft, hvor man pisse på dem. Sørgeligt, men typisk i disse audi-tider…