Familiedagbog

Glædelig Jul   alle sammen. Så nåede vi det – godt at julen først falder den 24´ende, ellers havde jeg ikke nået det. Ikke en eneste gave er købt, intet juletræ og kun mini-julepyntet i forhold til andre år – dog julemaden kom i hus, takket være Bilkas åbningstid til 24.00. Nu har jeg brugt formiddagen på at få ryddet lidt op, vasket gulv og støvet af mens jeg har lyttet til ”soundtracket” til Lewis (krimien fra BBC) som jeg varmt kan anbefale når man nærmer sig de 50 - der er lidt melankoli og rolige toner. Så mangler der kun badeværelserne og en hurtig tur gennem kælderen, så kan julen holde sit indtog for alvor, længe ventet, især de skønne fridage der følger med – i år, for første gange i mange, mange år, først start igen den 5.0-15. Vi glæder os til at leve uden skemaer, planer, mails og vikartelefoner – der skal bare hygges, spilles, småspises og være længe, længe oppe. Caroline og Christoffer holder hjulene i gang i Danmark – de har en masse

Da jeg startede i 8. klasse på TSØ skulle jeg med skolebus hver morgen fra Jejsing til Tønder. Bussen kørte vist kl. 7.45 fra skolen og gjorde holdt ved rutebilstationen i Tønder der lå lige overfor biblioteket – i dag vist et Fakta eller Lidl. Jeg husker det at skulle med bus, som ganske forfærdeligt. Alle vi bonderøve samledes foran skolen, der var altid mørkt og bussen var totalt forældes. Vi bulmede af sted ad bagvejen mod Rørjær. Halvvejs mod Rørkær steg der altid en pige på. Hun var sikkert ældre end os, hun så meget bondeagtig ud i tøjet og det jeg især erindrer er, at hun lugtede, Ikke af bonde, ikke af stald eller gård men af opvaskemiddel. Den tørre svagt citrus-sulfo duft fra det billigste opvaskemiddel i to meters omkreds. Om det var fordi hun badede i det eller rent faktisk vaskede op klokken 7 om morgenen ved jeg ikke, men det var underligt og ingen satte sig nogensinde i nærheden af hende. Gad vide om hun lugter endnu…..

  ET KÆMPE HURRAAAAA OG ET LIGE SÅ STORT TILLYKKE MED FØDSELSDAGEN.  Håber du får en rigtig god dag, masser af opmærksomhed og nogle gode velfortjente gaver.  

Ugen har stået i Kanslergadeforliget, den historiske baggrund, forligets konsekvenser og sammenligning med Finanskrisens løsning (!) i 2008. Caro skrev sin SRP, så ugen gik med kildehenvisninger, materialer, bøger, samtaler, diskussioner, printerpapir og blækpatroner.. den blev afleveret fredag formiddag – et flot stykke arbejde, men ih hvor var det svært. Så er det jo også blevet jul. Herhjemme er vi kun ganske småt i gang, enkelte dekorationer, vores pakkekalender fra Struer og masser af sukkersøde julefilm på tv3. I skolen er klassen indlemmet i julehelvede med guirlander i alverdens farver, nisseklistermærker på vinduerne og julelys eleverne sidder og piller i, i timerne – men ih hvor der hygges. Dagene går sin vante gang. Huset tømmes om morgenen og der er chance for at vi alle mødes i løbet af aftenen. Caro dobbeltjobber i december. mange dag er optaget af F24 til 21 og fra 22 -? på Zwei.   Det giver ikke meget fritid med studierne ved siden

Med titler som "Digging the grave" og "Ashes to Ashes" vidste vi at alt ikke fungerede internt - nu sluttes året symbolsk af med en genopstandelse......

Brr. det var koldt og gråt da jeg var på graven igår. Der ligge stadig lidt planter og pynt - og hvor ser stenen dog godt ud med underskift og personlighed. Det er lidt underligt at "han" ligger derunder, men jeg ser det mere som et symbol end hans grav. Jeg er forbi et par gange om ugen - det er en god rute forbi kirkegården og så videre ned omkring Frederik III´s vej eller den anden vej rundt over Volden - en halv times tur, røde kinder, ondt i ørerne og lidt ro i sjælden. God 1. december.

Nu er det dagen før dagen – og jeg tænker ikke på juleaften… I morgen tidlig sættes fars urne i jorden, så får han endelig helt ro – og det bedste af det hele er, at han er kommet hjem igen.   Igennem hans sidste måneder var han meget igennem – og selv efter sin død har han været ude på et lille eventyr, med transport gennem Tyskland og ”opbevaring” i Fredericia indtil stenen var færdiggjort.   Hele året 2014 har været præget af hans sygdom og bortgang – og jeg må ærligt indrømme, at jeg ser frem til at få forløbet helt afsluttet – de fortjener vi alle der har fulgt ham – og ikke mindst ham selv.

Nyd din ungdom og forsæt med ikke at være bange for livet. Det kan være lidt af en udfordring i din alder med alt det der sker og da min ekspertviden på det pædagogiske område kun er fra 0 til 15 år og  kognitivterapi fra 45-55 år,så går der lige et par år før jeg igen kan give dig rigtig gode råd. Så skab dig selv og skab et godt fundament,det er det der betyder noget lige nu. Tillykke:) "Age is a case of mind over matter. If you don't mind, it don't matter" Satchel Paige

Det er stadig som om han er der endnu, at han sidder i Walkendorf og hygger sig, maler eller tegner - overvejen hvad dagen skal bruges til. Otte måneder var lang tid, og alligevel så pludselig er han "væk", har ikke fået sagt rigtigt farvel eller givet det sidste kram, håndtryk eller bare et "hej". Og der stå han, på sine brede ben og sin kunstnerhat - og vi savner ham...

Kære Lone-Kone... Hjertelig tillykke med fødselsdagen.

Her har vi ham, Far, morfar og farfar - som vi kender ham. Lidt kantet og fyldig, i sit gode og praktiske tøj, afslappet i omgivelser han holdt af.  Jeg tror billedet er fra efteråret 13 - er ikke helt sikker, men er tilgengæld sikker på, at det er sådan farfar ser ud hjemme hos hos. 

I februar 2014 fik jeg ordnet Seat´en, da havde den kørt 304 000 km.  I mellemtiden er den sneget sig op på 334 000 km, hvilket primært skyldes en del ture til Rostock og omegn - og det har tæret lidt på den. Den skal synes her i september og kørees videre - men som husstanden 2. bil, for jeg har købt en ny. Det var ikke meningen, men tilbuddet var godt - og vi skulle alligevel skifte til foråret, så jeg valgte at købe nu. Jeg har købt en lyseblå (!) Chevrolet Cruze VCDI 163 LS. Altså en diesel med en stor motor og et lille forbrug. Faktisk en meget stor motor, 163 HK, der giver en topfart på over 210 og 0-100 på under 9 sekunder. Den kører 18,9 km pr liter diesel, hvis man kører pænt - meget pænt og så har den alt i udstyr - altså ALT, ikke bare næsten alt. Der er klimaanlæg, indbygget navigation, utallige dimser og gadgets, super musikanlæg, bluetooth, tv (!), kørecomputer, viskerne starter selv i regnvejr, lyset tænder selv i mørke, alufælge, bakspejler nedblænder selv, der er b

Tiden går og står stille på sammen tid her på bloggen. Der kommer ikke rigtigt nogen indlæg – man mangler ligesom en at skrive til og for. Det, der var informationskanalen sydpå er på stand-by, der kommer ingen respons, ingen brok eller tungsind – der er bare tomt og stille. I virkeligheden er det jo netop nu at der er substans for at få luftet sine tanker og frustrationer, skabt nogle smil og angrebet nogle skæve vinkler, men det er så hulens svært, når man nu ikke ved hvordan det hele ender – eller – når man ved, hvordan det ender. Alligevel vil jeg forsøge at poste lidt mere, lidt oftere – for bloggen er også et tidsaftryk af den virkelighed og hverdag vi bevæger sig rundt i, og den bør fortsætte lidt endnu. Vi må ikke glemme hvem der har lært os at være kritisk, til det irriterende nærmest, lært os af sige vores mening, også selvom den ikke høres, grine af andre (man må gøre grin med alt), og ikke mindst – være selvbevidste og stolte af vores baggrund,

Idag er det Christoffer fødselsdag, hurra hurra, hurra.....

En enkelt dag havde vi mulighed for at dykke. Vi tog med en båd ud kl. 9 om morgenen og kom tilbage kl. 16. Vi havde to dykketure, frokost, en time på en paradisø og mulighed for fiskeri og havbadning inden vi sejlede hjemad. Det var en dejlig dag - og her er lidt billeder af Caro og Christoffer der dykkede mens vi andre snorklede....

  Ved ankomsten var Stoffer og Jeg ret kåde, nu kunne varmen komme an, vi ville indtage poolen og allerede i lufthaven i Hurgada blev vi ramt af en varme der skar sig igennem luften og lige ned i hovederne på os....  Hotellet var et stort resort - vi behøvede faktisk ikke bevæge os udenfor, for alle behov kunne opfyldes indenfor "hegnet". Vi fik en bungalow, skønt beliggende tæt mellem pool og havet - i skønne (utypiske) omgivelser. Billederne fra bungalowen er begrænset til morgenbilleder (kl. 7.00, 37 grader) mens jeg ryger en smøg. Dimserne på palmerne er dadler - de var der overalt og giver et godt billede at klimaet - hold kæft hvor var der varmt.   En enkelt gang var Christoffer og jeg på "ekspedition", efter diarre-piller, udenfor hotellet. Vi er cirka 50 meter fra hotellet og dermed ude i ørkenen. Heden er ikke til at fatte - det er sååå varmt....  Et panoramabillede fra vores faste poolplads. Lone stod op før 7 hver morgen og "reserverede

Nu skal jeg lige have tyret en 3-4 morgensmøger, så sætter jeg mig ind i den nystøvsugede Seat, fylder lidt benzin på hos Q8 og så går turen mod Rostock - hvilket er en generalisering af hele området hvor Far befinder sig. Jeg tager Christoffer og Lukas med mig - og så tusser vi stille og roligt af sted. Lige nu er det ikke lysten alene der driver værket - og det er altid en underlig følelses når man skal besøge far. Det gode er, trods alt, at vi skal besøge ham et mere permanent sted - en slags privat plejehjem, hvor han kan være i længere tid og hvor der ikke er så meget uro omkring ham. Han kan få det en smule mere privat, sit eget sted, hvor han kan restituere sig og forhåbentligt komme sig endnu mere. Jeg skulle oprindeligt have været omkring Tønning for at hente hans dåbsattest, men det blev ordnet via fax, så den tur udsættes.  Vejret ser udmærket ud, det er ikke den store rejsedag - så jeg forventer at turen kommer til at gå uden de alt for store forhindringer. God tur til mi

--> Efter en hyggelig skole-frokost fredag aften (og tidlig nat) gik turen til Schwaan lørdag formiddag. Jutta havde ringet torsdag og bedt os om at tage nogle ting med fra Fars kontor, fordi lejligheden skal laves om og far skal på plejehjem fra den kommende uge. Det var ikke fordi lysten var der – omvejen til WD ville give flere timers ekstra kørsel og turen var lang nok i forvejen. Og der var bare meget trafik – og propper omkring Hamborg hvor vi sneglede os afsted, oven i var vejret grumt og det regnede i perioder så meget at hastigheden på motorvejen var under 70 kmt – jeg var parat til at vende om. Vi valgte at fortsætte og det var da glædeligt at broen i Schwaan er lavet, så vi sparede os den ulidelig lange omkørsel. Efter mere end 5 timer var vi hos far. Først kunne han ikke kende os. Han virkede meget træt, og var en smule konfus. Han fik dog fortalt, at han gerne ville tilbage til Fredericia (!), at han kunne læse og at han var træt af sygehuset. Efter en time

Tre kampe på en aften er måske lige p overkanten når man står op kl 5.25 

Et langt forår og forsommer er overstået, sommeren er her, man kan se en ende på skoleåret, det er tid til at få rundet af inden planlægningen af den kommende tid startes. I februar havde min bil kørt omkring 305000 km. Nu har den kørt 320000 km. Det var ikke meningen – men forårets barske begivenhed med far har også sat sig sine spor på Seat´en.   Den skal altså lige holde et år endnu… Det skal den ”gamle” også helst gerne – og det tror jeg han gør. Det troede jeg ikke da jeg besøgte ham i Rostock, så det er lidt at et lille mirakel at han kom igennem og ser ud til at kunne restituere sig nogenlunde i den kommende tid.   Vi fortsætter med at besøge ham af og til – det er lidt frustrerende at der er næsten 1000 km, så det er ikke så nemt at få tid og mulighed for at køre derned så ofte som man måske burde. Vi gør alle hvad vi kan – og ingen bør havde dårlig samvittighed. I går valgte vi at bestille sommerferien. Normalt venter vi til sidste sekund

R.I.P En af min ungdoms favorit-gag-comedy-helte er død. Hvor mange timer har jeg ikke siddet og latret over Bottom - favoritcomedyen over alle i 80´erne...

Har nydt at jeg i længere tid har kunne se nye film helt gratis - det har været rart at kunne se de film man ellers ikke ville leje eller bare ikke gad tage chancen med. Og det hele var nemt,forklædt som en app med direkte adgang til Ipad. Men nu er det slut,gappcenter skriver de er lukket - og sorry. Det var ellers rart med et alternativ til de andre filmtjenester - netflix med deres hypede B- film og kommercielle fiaskoer og viaplay hvor jeg pludselig blev nægtet adgang,rummede stort set heller ikke andet end dårlige film og reality tv. Derfor var det rart at en flok film rebeller trodsede de store og gav gratis film til folket,så længe det varede. Så på denne grå regnfulde dag vil jeg mindes dengang jeg så liberace film og captain Phillips uden at betale en krone.

7-minutter over halv otte…. Nu er det som regel den katolske kirke og enkelte diktatorer der udlover og udfører mirakler, men den seneste udvikling i og omkring Rostock er nærmest i samme kategori. Det er lige før man bliver helt religiøs og begynder at overveje, om der rent faktisk er noget mere mellem himmel og jord. Som fatalist må der jo være en mening med skæbnen, men en mening ude af min eller andres kontrol. Jeg tror den højere mening er, at man ikke er færdig endnu, at der mangler noget man skal have gjort, sagt eller tænkt igennem.   Man er ganske enkelt ikke klar til at gå ind i lyset (Spielberg´sk) endnu. det kan være noget positivt eller negativt der skal ordnes, men ordnes skal det. Den utrolige sejhed og vilje der er blevet vist er helt fantastisk – og ud over den glæde det er at opleve det, er der også masser af nysgerrighed – hvad tænker man, hvad oplever man, hvordan føles det at være spærret inde i sin egen krop? Og hvordan er det

Der er igen idag blevet fejret rund fødselsdag,og vejret har været helt fantastisk til ære for fødselaren. Stort Tilykke til Farmor og tak for en rigtig hyggelig dag. Hilsen os alle 

Jeg er absolut liberal i kanterne, men nok mest rød i hjertet – derfor accepterer jeg også forskellige i samfundet, forskelle i indtægter og status og i, hvad man kan få eller modtage i forskellige situationer. Det jeg ikke kan acceptere er løgn og udnyttelse af de goder der tilfalder en via netværk eller magt. Her tænker jeg først og fremmest på Lars Løkke og Venteres verserende sag om ”personalegoder” og definitionen af dem. Naturligvis skal en toppolitiker have sig noget tøj af og til, han skal også forkæles efter en hård indsats (rejse) og der følger naturligvis nogle goder med   når man er i position som han er. Det handler heller ikke om beløbet – 150.000 eller en ferierejse til 50 000 og hvad der ellers falder af – pengene er peanuts – det er ikke er peanuts er, den foragt parti og leder viser for den kritik der er fulgt i kølvandet. Først og fremmest er det gældende indenfor de regler der nu engang er – altså regler som de selv bestemmer som politikere. De er for i ø