Familiedagbog

For tiden kører hele skolen et Chaplin-emne, hvor vi hver morgen viser et klip om Chaplin.Idag var det dette klip, Smile, sunget af Nat King Cole - og ih, hvor et det et skønt stykke, især med de dejlige gamle Chaplin-klip. Hele dagen er jeg gået og små-smilet, for der er så meget at smile af, vi skal bare huske at gøre det, ikke kun være fokuseret på det triste og trælse.

Erasmus Montanus I denne uge fylder DR drama 60 år og i går sendte de "Erasmus Montanus" - den er ganske enkelt enestående fantastisk. Desværre døde "Erasmus" i dag....

  Jeg har en mistanke om, at Angela bruger et udenrigspolitisk emne til at vise styrke indenrigs. Det handler naturligvis om Grækenland og deres manglende evne til at arbejde og betale skat. USA, Kina og alle andre nationer venter på Tyskland - og trækker på skulderen undrende over Angelas tøven. Hvorfor ikke bare giveden kredit og sætte grækerne på arbejde? Er det måske fordi landets krise bruges til at vise, at Tyskland (og det haltende CDU) har magt og styrke? Jeg ved ikke hvordan de tyske medier behandler sagen, men i DK og andre landes medier synes man, at tyskerne bare trækker tiden.

                                                                           Vi er alle over firti- har i livet savnet lidt et par lette spor i hjertet, tusind synder ser man ik, de næste 1oo år ligger for os nu vi er alle - her i live. 

Så er weekenden ved at være overstået - desværre, jeg synes altid jeg kunne bruge bare en dag mere. Caroline har været på skolen, der har været efterskolernes dag og forhåbentligt et stort rykind. Christoffer er netop i toget tilbage til Struer. Lektierne er klaret, så han går frisk ind i en ny uge. Lones fødselsdag er blevet fejret stille og roligt, når man kun bliver 39 er der ingen grund til stor festivitas... I fredags var Sigge og Søren fordi - så der blev leget lidt med iPad´en - og resultatet var smuk, hvad andet kunne forventes med så smukke modeller.

Tillykke   til Lone paa födsels- dagen Fra Walkendorf

 1963...for 48 aar siden. I haven paa Aalökkehaven 11. De forholdsvis nygifte nyder morgensolen. Hun flot tuperet og i omständigheder, han nyklippet og just optaget i Husbygnigsteknikums förste afdeling . 

Danmarkshistorie. Set pa jagtschloss i Gelbensande ved Rostock. Den i midten kostumerede nisse er Christian 9. i preussisk ulan uniform, der under et statsbesög af Wilhelm II i Köbenhavn präsenterer en underdanig dansk prinsesse for kaiseren. Bag ham skimtes den senere danske konge Frederik den 8. ogsa i preussisk uniform. (Hurra for det royale Theater)

Det er jo skønt at se wm i cykelløb fra København. For første gang afholdes et wm i en hovedstad, endda i den indre by – og det skaber en sjælden smuk kulisse for dramaet på cyklerne. Som altid når der sker noget usædvanligt i landet, er det brokhovederne der sætter dagsordene, så frem for glæde ved begivenheden var medierne fulde af bekymringer om trafikkaos og gener for den stakkels dansker. Som altid når der skal skabes anti-stemning, gik tv2News i front, med  den ene negative historie efter den anden. Nu, på tredjedagen, er alt glemt. Arrangementet har indtil nu været en kæmpe succes, alle er glade og tilfredse og selv bilisterne tager afspærringerne pænt. Cyklisterne har vejene for sig selv, det skønne København dukker op af osen og snakken om betalingsringen er mere dæmpet – måske skal der færre biler ind i byen? Selv ikke, at det var en dampmaskine fra Cottbus der vandt dagens enkeltstart, kan sætte skår i glæden. Nu ser alle frem til weekenden, hvor linjeløbet køres

En af mine gamle tamilske elever har lige sendt mig et par stile jeg netop har rettet igennem – man har jo stadig lidt ansvar selvom de er 16 år gamle, og var 8 da de havde mig som deres første danske encounter… Caroline har lige meddelt at hun igen har brækket fingeren, lidt træls når der er modtagekursus i morgen – og efter de har været 10 dage i Sydfrankrig med kanosejlads, huleudforskning og spring fra 11 meters højde, men ak, shit happens. Hun havde en fantastisk tur og hun stortrives på Bgi – det er bare så dejligt. Jeg har haft mange blogindlæg liggende, men inden jeg har fået dem postet, har de mistet livet, gemt til andre tiden – jeg er gået i seng i stedet for, træt og gammel. Arbejdet er benhårdt for tiden, men nye klasse er meget konfliktfyldt og mega-uhomogen, den gamle kultur skal nedbrydes og en ny skabes. Jeg er sat på klassen netop for denne opgave. I sidste havde jeg forældremøde, hvilket godt kan være barskt – forældre er bisser, men jeg (vi) fi

Sådan, så er valget overstået, Danmark har langt om længe fået en ny regering, et nyt rødt flertal og ikke mindst muligheden for at skabe en ny fremadrettet politik, der gør andet end at skabe skattelettelser til de rigeste og øgede overskud til de multinationale selskaber. Med et snævert flertal vandt rød blok, mere tæt end forventet og jeg er overrasket, at så mange stadig kan stemme på Venstre. Der kommer nye ideer og tanker, anderledes måder at se tingene på, ny koste fejer bedre. Efter ti års liberalt styre skulle der ske noget nyt. Regeringen var løbet tør for initiativer og fortsatte af samme sti. Skattelettelser til de rigeste, bankerne og de store selskaber. DF fik så hvert år tilføjet småracistiske fingeraftryk og de Konservative lod sig narre til at opgive konservativ politik for ministertaburetter. Det har været ti år uden nye ansigter, uden nye initiativer og uden visioner, det har handlet om at sikre sig selv en magtposition og på bekostning af et bredt sa

Alle skal med STYRK VENSTREFLÖJEN !

Så er det den 11. september og dagen har budt på mange tv-programmer der genoplivede angrebet for 10 år siden. Der var især to udsendelser der vakte min interesse. Den første var en dokumentarfilm om en brandmand, der blev fulgt med kameraet af sin bror igennem sin prøveperioder på en brandstation i NY. Ved et tilfælde blev denne dejlige lille doku til et af de mest fantastiske vidnesbyrd på hvad der skete den dag for10 år siden. Vi kom med til helvedes forgård. Man hørte de ubehageligt DUMP af mennesker der valgte at springe fra 110. etage frem for at brønde op, vi så de lettede mennesker der nåede ned af trapperne i WTC ogvi var med da det hele sank i grus. Vi var også med da snot, blod og støv blev tørret af, da store brandfolk faldt hinanden om halsen med tårer i øjnene, lettede over at være i live - og dog klar til at tage endnu en tørn i ruinhoben. Jeg har set filmen flere gange før - og hver gang berører den mig. Den anden udsendelse var på DR. Tv-værten, øjenvidnet, statsmini

For tre år siden købte vi et pæretræ af sorten "Moltke" i Fredericia. Det blev plantet i vor "Wiesengarten" bag Wossidlo Huset. Det kom godt igennem to skrappe vinter og her til foråret satte det ualmindelig mange pærer. Hen på sommeren måtte jeg fjerne de fleste da de ellers truede med grenbrud. .12 stykker lod jeg fordelt modne til her i september. Hvepsene tog deres del så for tre dage siden høstede jeg dem untagen 1 stk, der skal ha lov til blive hængende der indtil det falder. Træet synes stadigvæk spinkel men det er nok som hos clausen`s drenge de begynder først rigtig at voksne nar de nærmer sig 18 sommre.

Jeg er vokset op i terrorismens skygge. Den var tæt på, så tæt, at jeg så politifolk stå med maskingeværer ved den nærliggende grænse. Jeg kan tydeligt huske, hvordan Tagesschau viste sort/hvide billeder af Aldo Moro i bagagerummet af en Audi (vistnok), kaperede Lufthansa fly og beretninger om trusler mod fremtrædende tyske embedsmænd. Jeg opfattede aldrig truslen som rettet mod mig/os, men som noget der skete langt væk. Når jeg nu tænker tilbage, var det faktisk en hæslig tid og nok meget mere samfunds-truende end jeg oplevede det. Staten var under angreb fra deres egne. Den moderne terrortrussel er en ydre fjende, en fjende ingen har set, men som vi får fortalt findes derude. Derfor er det ansigt vores fjende har, det ansigt staten vælger!!! 

Da jeg var barn kendte jeg ikke til muslimer, men havde hørt om muhamedanere, hvilket ikke var nedsættende dengang. Da jeg var ung kendte jeg en (1) iransk flygtning, vistnok Tønders eneste på daværende tidspunkt. Qua mit job blev muslimer – og andre religioner – en del af min hverdag. Jeg mener at have regnet ud, at jeg har haft elever fra 57 lande, spredt ud over alle verdensdele. Aldrig, ikke en eneste gang har jeg oplevet at religionen har haft indflydelse på min hverdag, min måde at være på eller på nogen måde forhindret min ”danskhed” – tvært imod, jeg har lært utroligt meget af andre kulturer – og pyh, blevet velsignet af mange religioner. Med WTC ændrede der sig noge t. Muslim blev en betegnelse med indbygget fordom, en ubevidst afstandtagen til en kultur – der jo blev præsenteret af terrorister. Man kunne nu være muslimsk af udseende, nu hedder det etnisk, og der opstod debatter omkring andre kulturer alle steder. Mad i børnehaver, badeforhæng i skolerne, fridage og

Efter chokket kom den men menneskelige hævnlyst, retfærdigheden skulle slå tilbage, uanset prisen. Da WTC styrtede til jorden kostede det ca 3500 mennesker livet, faktisk ikke et enormt tal, men den visuelle virkning øgede virkningen. Det måtte koste en krig i Afghanistan. Omkring 50 danske soldater har mistet livet i den snart 10 år lange krig mod Taliban. Krigen der blev retfærdiggjort som kampen mod terror, har kostet milliarder af kroner, mange soldaters liv og endnu flere civile liv. Er der skabt retfærdighed når der er dræbt 1000 talibanere, 10000 talibanere eller først når man når en million? Har krigen gjort verdenen til et mere sikkert sted, lavet reklame for demokratiet og skabt optimisme hos den lokale befolkning? Danmark blev et krigsførende land, vores soldater slår ihjel, vores fly smider bomber og beviser bare, at terroristerne har vundet en lille sejr. Der er skabt den samfundsmæssige frygt terror netop ønsker at opnå. Uskyldige plastikposer på en s-togsstation er

Lauritz Olsen var på det tidspunkt jeg måtte tilbringe min sommerferie på Nordgården ,omkring 60 ar. Han var født i Sverrig hvortil hans far Ole Olsen var rejst da han ikke kunne finde en gård som passede ham i Danmark. Ole Olsen havde været med i treårskrigen og efter hjemkomsten arbejdede han som forvalter og bestyrer på større gårde. Her havde han tilegnet sig alt om landbruget og ikke mindst om Regnskab. Han blev gift med en husjomfru fra Lyngby og rejste med hende til Bengstorp i Sverrig. Arne Gyldenkjarne gift med Ingrid födt Olsen ,Lauritz Olsens ældste datter, samlede en del papirer sammen og skrev en piece om slægtens Olsen interessante historie. Hans fandt også Bengstorp Regnskabsbog som Ole Olsen havde fört pinlig nøjagtigt med titel navn og adresse for alle udgifter i 25 år. Efter Oles kone Christine døde, kan man kun ved studie af hans regnskabsbog opleve den lowe-story der udspandt sig og førte til storebror Oluf og endelig til Lauritz Olsens fødsel..... Marts Jom

Nu nærmer vi os igen den 11.september – denne gang et lille jubilæum, den 10. årsdag for en af de mest opsigtsvækkende og samfundsomvæltende terroranslag nogensinde.   Jeg vil frem til10.årsdagen forsøge at reflektere over de oplevelser og konsekvenser det fik for os som demokratiske samfundsborgere anno 2011. Jeg kom hjem fra skole og tændte, som altid, for fjernsynet – og så, at der var ”breaking news”, et fly var styrtet ind i et tvillingetårnene og det brændte. Det var virkelighed og ikke en katastrofefilm fra 74 med Paul Newman i sin ringeste præstation, det var mareridtet i virkeligheden. Og for at det ikke skulle være nok, så man endnu et fly brase ind i det andet tårn – hvad skete der lige? Det var ikke uheld, det var ikke tilfælde, det var helvede på jorden. Vi sad klistret til skærmen, flammerne stod ud, mennesker vinkede fra vinduerne og himlen blev fyldt med papir og dokumenter der blev hvirvlet rundt af den kraftige varme. Det værste

Fra 1947 til 1954 var jeg som Sydslesvig barn inviteret til at tilbringe mine sommerskoleferie hos en familie i Danmark. Jeg var så heldig at komme til et vidunderlig værtspaar i det skønne Odsherred , Nordgården i Skaverup i Nørre Asmindrup. Min storebror Herman fandt kun en km derfra på Parcellgarden et lige så skønt feriested. Nordgarden var på ca. 35 tdr. land. Det var en veldrevet gård , ejeren Laurits Olsen var en respekteret person, medlem af kommunebestyrelsen for Vig-Asmindrup Kommune hvori han havde posten som kommunekasserer. Hans kone Andrea var kommet rundt om i verden og efter længere tids ophold i USA, hjemkommet og blevet gårdejerkone pa Nordgården. Andrea engangerede sig i kirkelig og socialt arbejde ,havde med Laurits fire børn, Ole som degang allerede boede i København, Lauritz (jun) som efter landbrugsuddannelsen og militærtid kom hjem til gården ,han senere skulle overtage, Ingrid som et par sommre gik som pige på gården og sluttelig Helene som i 1947 må have

Det står skidt til med læsningen hos mig - jeg får ganske enkelt ikke læst det antal bøger jeg ønsker. Indtil nu er jeg nået op på 18 i år, og det er for lidt på 36 uger. Jeg har været hæmmet af at et par af dem var mursten, ovenikøbet kedelige mursten, så de tager laang tid. Oveni er jeg så træt om aftenen, at jeg dejser om efter ganske få sider end dog linjer, så 300 sider tager lang tid. At jeg endelig har fået tv i soveværelset er heller ikke befordrende for læsningen. I stedet ser jeg sene udsendelser på History eller klassiske film - ganske hyggeligt og underholdende. 

Danmarks er jo verdens centrum, hvilket ikke mindst afspejles i vores egne medier, men ved tilfælde opdagede jeg, at der også afholdes demokratiske sessioner andetsteds, i Mecklenburg-Vorpommern just idag. Og  ved samme tilfælde så jeg, at Socialdemokraterne vandt og at de venstreorienterede også scorede et acceptabelt resultat. At de sange liberale, FDP, tabte (igen) er et sundhedstegn, der burde overskygge, at landsbytossernes forening, NPD, fik 5 %. Pyt, demokrati er den bedst vagthund over sådanne "tosser". Jeg kan forestille mig, at netop denne delstat mærker finanskrisen og den var jo i forvejen ikke stordeltager i opsvinget, så at der stemmes rødt synes jeg er fornuftigt. Der skal tænkes socialt, for liberalt og de frie markedskræfter har spillet fallit. I min sanfundsfagsopgave i 1991 skrev jeg om hvorledes "genforeningen" ville tage mere end 20 år, og om, hvor svært det vil være at producere og købe sig til velstand. Jeg fik naturligvis på nak