Fra 1947 til 1954 var jeg som Sydslesvig barn inviteret til at tilbringe mine
sommerskoleferie hos en familie i Danmark. Jeg var så heldig at komme til
et vidunderlig værtspaar i det skønne Odsherred , Nordgården i Skaverup i Nørre Asmindrup. Min storebror Herman fandt kun en km derfra på
Parcellgarden et lige så skønt feriested. Nordgarden var på ca. 35 tdr. land.
Det var en veldrevet gård , ejeren Laurits Olsen var en respekteret person, medlem af kommunebestyrelsen for Vig-Asmindrup Kommune hvori han havde posten som kommunekasserer. Hans kone Andrea var kommet rundt om i verden og efter længere tids ophold i USA, hjemkommet og blevet gårdejerkone pa Nordgården. Andrea engangerede sig i kirkelig og socialt arbejde ,havde med Laurits fire børn, Ole som degang allerede boede i København, Lauritz (jun) som efter landbrugsuddannelsen og militærtid kom hjem til gården ,han senere skulle overtage, Ingrid som et par sommre gik som pige på gården og sluttelig Helene som i 1947 må have været på16 års alderen.
Hele teamet til daglig Lauritz, Andrea, Karlen, Ingrid, Helene og mig ekstra i sommerferien, altså 6 personer. Aftægthuset umiddelbar ved siden af gårdens
indkørsel blev beboet af en ældre dame som vi kaldte Tante. Tante hørte til
familien og var gårdens ejer indtil Lauritz købte den engang i 19 hundred tyverne. Da jeg forlod skolen i 1955 og begyndte min uddanelse
holdt jeg kontakten til denne rare familie og tilbragte årlig kortere
eller længere perioder som gæst på gården.
Tiden gik, Tante, Andrea og Lauritz gik fra denne verden. Sønnen Lauritz
og hans kone Karen fik fire børn som jeg også så som små og voksne, ingen blev landmand og da Lauritz jun efter lang tids sygdom døde blev gården solgt
og jorden langt til den nu store nabogård. Længerne står endnu, men folkede
i stuehuset kender jeg ikke. 2008 var seneste gang jeg kørte forbi og kiggede
længselsfuld til mit barndoms paradis.
(fortsættes)
sommerskoleferie hos en familie i Danmark. Jeg var så heldig at komme til
et vidunderlig værtspaar i det skønne Odsherred , Nordgården i Skaverup i Nørre Asmindrup. Min storebror Herman fandt kun en km derfra på
Parcellgarden et lige så skønt feriested. Nordgarden var på ca. 35 tdr. land.
Det var en veldrevet gård , ejeren Laurits Olsen var en respekteret person, medlem af kommunebestyrelsen for Vig-Asmindrup Kommune hvori han havde posten som kommunekasserer. Hans kone Andrea var kommet rundt om i verden og efter længere tids ophold i USA, hjemkommet og blevet gårdejerkone pa Nordgården. Andrea engangerede sig i kirkelig og socialt arbejde ,havde med Laurits fire børn, Ole som degang allerede boede i København, Lauritz (jun) som efter landbrugsuddannelsen og militærtid kom hjem til gården ,han senere skulle overtage, Ingrid som et par sommre gik som pige på gården og sluttelig Helene som i 1947 må have været på16 års alderen.
Hele teamet til daglig Lauritz, Andrea, Karlen, Ingrid, Helene og mig ekstra i sommerferien, altså 6 personer. Aftægthuset umiddelbar ved siden af gårdens
indkørsel blev beboet af en ældre dame som vi kaldte Tante. Tante hørte til
familien og var gårdens ejer indtil Lauritz købte den engang i 19 hundred tyverne. Da jeg forlod skolen i 1955 og begyndte min uddanelse
holdt jeg kontakten til denne rare familie og tilbragte årlig kortere
eller længere perioder som gæst på gården.
Tiden gik, Tante, Andrea og Lauritz gik fra denne verden. Sønnen Lauritz
og hans kone Karen fik fire børn som jeg også så som små og voksne, ingen blev landmand og da Lauritz jun efter lang tids sygdom døde blev gården solgt
og jorden langt til den nu store nabogård. Længerne står endnu, men folkede
i stuehuset kender jeg ikke. 2008 var seneste gang jeg kørte forbi og kiggede
længselsfuld til mit barndoms paradis.
(fortsættes)
videre, videre...
SvarSlet