Så er det den 11. september og dagen har budt på mange tv-programmer der genoplivede angrebet for 10 år siden. Der var især to udsendelser der vakte min interesse. Den første var en dokumentarfilm om en brandmand, der blev fulgt med kameraet af sin bror igennem sin prøveperioder på en brandstation i NY. Ved et tilfælde blev denne dejlige lille doku til et af de mest fantastiske vidnesbyrd på hvad der skete den dag for10 år siden. Vi kom med til helvedes forgård. Man hørte de ubehageligt DUMP af mennesker der valgte at springe fra 110. etage frem for at brønde op, vi så de lettede mennesker der nåede ned af trapperne i WTC ogvi var med da det hele sank i grus. Vi var også med da snot, blod og støv blev tørret af, da store brandfolk faldt hinanden om halsen med tårer i øjnene, lettede over at være i live - og dog klar til at tage endnu en tørn i ruinhoben. Jeg har set filmen flere gange før - og hver gang berører den mig.
Den anden udsendelse var på DR. Tv-værten, øjenvidnet, statsministeren, imamen, efterretningschefen etc., de alle berettede om deres tanker og gøren netop på dagen for ti år siden. Det var interessant og alle havde samstemmende samme oplevelse af afmagt, chok og svært ved at fatte - som stort set alle andre havde det den dag. Herhjemme husker vi også dagen tydeligt.
Det var stærke billeder - selv efter 10 år.
Den anden udsendelse var på DR. Tv-værten, øjenvidnet, statsministeren, imamen, efterretningschefen etc., de alle berettede om deres tanker og gøren netop på dagen for ti år siden. Det var interessant og alle havde samstemmende samme oplevelse af afmagt, chok og svært ved at fatte - som stort set alle andre havde det den dag. Herhjemme husker vi også dagen tydeligt.
Det var stærke billeder - selv efter 10 år.
Kommentarer
Send en kommentar