Gå videre til hovedindholdet

En ny start - skønt




Sådan, så er valget overstået, Danmark har langt om længe fået en ny regering, et nyt rødt flertal og ikke mindst muligheden for at skabe en ny fremadrettet politik, der gør andet end at skabe skattelettelser til de rigeste og øgede overskud til de multinationale selskaber.

Med et snævert flertal vandt rød blok, mere tæt end forventet og jeg er overrasket, at så mange stadig kan stemme på Venstre. Der kommer nye ideer og tanker, anderledes måder at se tingene på, ny koste fejer bedre. Efter ti års liberalt styre skulle der ske noget nyt.

Regeringen var løbet tør for initiativer og fortsatte af samme sti. Skattelettelser til de rigeste, bankerne og de store selskaber. DF fik så hvert år tilføjet småracistiske fingeraftryk og de Konservative lod sig narre til at opgive konservativ politik for ministertaburetter. Det har været ti år uden nye ansigter, uden nye initiativer og uden visioner, det har handlet om at sikre sig selv en magtposition og på bekostning af et bredt samarbejde på bedste demokratiske vis.  Man har dryppet honningsøde skattelettelser over dem der har i forvejen, ja også os lavere middelklassehusejere har fået skattelettelser, til gengæld er de grønne afgifter øget drastisk, alle tilskud fjernet (efterskole 7000,- pr måned) og en reallønsnedgang på mere end 2 % årligt, de seneste 4 år – jeg har negativ indkomst på trods af skattelettelser, tænk lige over den…

Fra meget snart…. bliver priserne på den offentlige transport nedsat med 40 % - så bliver det et reelt og attraktivt alternativ til bilen.  På to måneder har vi sparet mere end 4000,- i bensinudgifter ved at skifte til offentlig transport - og det vil blive endnu mere, godt initiativ. Offentlige investeringer vil nok skabe et underskud på statsbudgettet de næste år, men samfundet vil hurtigt mærke en nedgang i arbejdsløsheden, bedre kommunale tilbud til unge og ældre og flere penge i omløb. Det er da bedre at Staten gældsætter sig ved reelle investeringer, frem for flere byggeruiner og fantasi-gladpaladser, der via konkurser, betales – af du og jeg. Eksempel; Fredericias gamle stadion blev solgt til en byggedrømmer med flotteplaner og store investorer i baghånden. Da stadion blev solgt, gik firmaet konkurs – og i mere en 3 år forfaldt det hele, skamferede området, indtil kommunen måtte overtage fjernelsen af bygningerne og overtagelsen af vedligeholdelsen – og det betaler skatteborgerne, men byggematadoren sidder med sine mange millioner  og nyder handlen.

Rent menneskeligt er regeringsskiftet også tiltrængt. Danmarks latterlige krigspolitik skal ophøre, vi skal igen være et anstændigt land, der deler sin velfærd så godt som muligt. Jeg vil ikke i samme båd som et racistisk mindretal har trukket DK ind i, jeg vil være borger i et morderne, solidarisk samfund – også selvom det koster mig muligheden for at købe en Mercedes og nøjes med en Fiat.
Tillykke DK.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Tillykke med fødselsdagen...

Idag er det Farfars fødselsdag, hurra hurra hurra.... Kære FarFar - tillykke med de 75 - det var da lidt af en kamp at nå så langt, men vi glæder os alle over at dagen kan fejres stille og roligt. Nu skal du bruge kræfterne på at blive i bedre form og for alt i verden være tålmodig - så tager vi den derfra. Os alle i Fredericia

Refleksioner efter en lang dag

Kommunikationsnedbrud….altså bare rent blog-indlægs-mæssigt. Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har forsøgt mig med et blogindlæg med indhold – hvad enten det er regeringsomdannelsen, spritkørsel eller OL – men, ak, intet er der kommet på nær en bunke "kladder" der ikke egner sig ti offentliggørelse. En ting er at "Skitfisken" på Urban er gået i stå, hav værre er, at end ikke på familiebloggen formår jeg at opdatere dagligdagen, på den anden side: intet nyt…. Jer er ved at skrive på en roman…eller en novelle…et essay måske….og har formen…men intet indhold. Romanen sker gennem brevudvekslinger mellem to mænd, der har et eller andet fælles…men som de ikke kan tale om, men som de er "dømt" til at skrive om – for i det øjeblik noget skrives, reflekteres der –og derigennem opnår de en bevidsthed omkring de problematikker der har været igennem. Jeg ved bare ikke hvem der skal skrive sammen, hvad de har til fælles eller hvad de overhovedet skal skrive om