Gå videre til hovedindholdet

Tyskland 1974


Jeg er vokset op i terrorismens skygge. Den var tæt på, så tæt, at jeg så politifolk stå med maskingeværer ved den nærliggende grænse. Jeg kan tydeligt huske, hvordan Tagesschau viste sort/hvide billeder af Aldo Moro i bagagerummet af en Audi (vistnok), kaperede Lufthansa fly og beretninger om trusler mod fremtrædende tyske embedsmænd. Jeg opfattede aldrig truslen som rettet mod mig/os, men som noget der skete langt væk. Når jeg nu tænker tilbage, var det faktisk en hæslig tid og nok meget mere samfunds-truende end jeg oplevede det. Staten var under angreb fra deres egne. Den moderne terrortrussel er en ydre fjende, en fjende ingen har set, men som vi får fortalt findes derude. Derfor er det ansigt vores fjende har, det ansigt staten vælger!!! 

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Tillykke med fødselsdagen...

Idag er det Farfars fødselsdag, hurra hurra hurra.... Kære FarFar - tillykke med de 75 - det var da lidt af en kamp at nå så langt, men vi glæder os alle over at dagen kan fejres stille og roligt. Nu skal du bruge kræfterne på at blive i bedre form og for alt i verden være tålmodig - så tager vi den derfra. Os alle i Fredericia

Refleksioner efter en lang dag

Kommunikationsnedbrud….altså bare rent blog-indlægs-mæssigt. Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har forsøgt mig med et blogindlæg med indhold – hvad enten det er regeringsomdannelsen, spritkørsel eller OL – men, ak, intet er der kommet på nær en bunke "kladder" der ikke egner sig ti offentliggørelse. En ting er at "Skitfisken" på Urban er gået i stå, hav værre er, at end ikke på familiebloggen formår jeg at opdatere dagligdagen, på den anden side: intet nyt…. Jer er ved at skrive på en roman…eller en novelle…et essay måske….og har formen…men intet indhold. Romanen sker gennem brevudvekslinger mellem to mænd, der har et eller andet fælles…men som de ikke kan tale om, men som de er "dømt" til at skrive om – for i det øjeblik noget skrives, reflekteres der –og derigennem opnår de en bevidsthed omkring de problematikker der har været igennem. Jeg ved bare ikke hvem der skal skrive sammen, hvad de har til fælles eller hvad de overhovedet skal skrive om