Gå videre til hovedindholdet

Frihedens pris

Efter chokket kom den men menneskelige hævnlyst, retfærdigheden skulle slå tilbage, uanset prisen. Da WTC styrtede til jorden kostede det ca 3500 mennesker livet, faktisk ikke et enormt tal, men den visuelle virkning øgede virkningen.

Det måtte koste en krig i Afghanistan.

Omkring 50 danske soldater har mistet livet i den snart 10 år lange krig mod Taliban. Krigen der blev retfærdiggjort som kampen mod terror, har kostet milliarder af kroner, mange soldaters liv og endnu flere civile liv. Er der skabt retfærdighed når der er dræbt 1000 talibanere, 10000 talibanere eller først når man når en million? Har krigen gjort verdenen til et mere sikkert sted, lavet reklame for demokratiet og skabt optimisme hos den lokale befolkning?

Danmark blev et krigsførende land, vores soldater slår ihjel, vores fly smider bomber og beviser bare, at terroristerne har vundet en lille sejr. Der er skabt den samfundsmæssige frygt terror netop ønsker at opnå. Uskyldige plastikposer på en s-togsstation er nu trusler. At komme med et fly er næsmest en labyrintisk præstation og alle telekommunikation overvåges. Når jeg har nået et hvis antal mb download via min mobil eller ipad, nedsættes trafikken automatisk - jeg får ganske enkelt lavere hastighed, med terrortruslen som begrundelse.

Mens vores tropper kæmper for frihed i en ørkenstat, begrænses min frihed, ganske absurd faktisk...

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Tillykke med fødselsdagen...

Idag er det Farfars fødselsdag, hurra hurra hurra.... Kære FarFar - tillykke med de 75 - det var da lidt af en kamp at nå så langt, men vi glæder os alle over at dagen kan fejres stille og roligt. Nu skal du bruge kræfterne på at blive i bedre form og for alt i verden være tålmodig - så tager vi den derfra. Os alle i Fredericia

Refleksioner efter en lang dag

Kommunikationsnedbrud….altså bare rent blog-indlægs-mæssigt. Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har forsøgt mig med et blogindlæg med indhold – hvad enten det er regeringsomdannelsen, spritkørsel eller OL – men, ak, intet er der kommet på nær en bunke "kladder" der ikke egner sig ti offentliggørelse. En ting er at "Skitfisken" på Urban er gået i stå, hav værre er, at end ikke på familiebloggen formår jeg at opdatere dagligdagen, på den anden side: intet nyt…. Jer er ved at skrive på en roman…eller en novelle…et essay måske….og har formen…men intet indhold. Romanen sker gennem brevudvekslinger mellem to mænd, der har et eller andet fælles…men som de ikke kan tale om, men som de er "dømt" til at skrive om – for i det øjeblik noget skrives, reflekteres der –og derigennem opnår de en bevidsthed omkring de problematikker der har været igennem. Jeg ved bare ikke hvem der skal skrive sammen, hvad de har til fælles eller hvad de overhovedet skal skrive om