Gå videre til hovedindholdet


Det er jo skønt at se wm i cykelløb fra København. For første gang afholdes et wm i en hovedstad, endda i den indre by – og det skaber en sjælden smuk kulisse for dramaet på cyklerne. Som altid når der sker noget usædvanligt i landet, er det brokhovederne der sætter dagsordene, så frem for glæde ved begivenheden var medierne fulde af bekymringer om trafikkaos og gener for den stakkels dansker. Som altid når der skal skabes anti-stemning, gik tv2News i front, med  den ene negative historie efter den anden.
Nu, på tredjedagen, er alt glemt. Arrangementet har indtil nu været en kæmpe succes, alle er glade og tilfredse og selv bilisterne tager afspærringerne pænt. Cyklisterne har vejene for sig selv, det skønne København dukker op af osen og snakken om betalingsringen er mere dæmpet – måske skal der færre biler ind i byen? Selv ikke, at det var en dampmaskine fra Cottbus der vandt dagens enkeltstart, kan sætte skår i glæden. Nu ser alle frem til weekenden, hvor linjeløbet køres – fra Rådhuspladsen, forbi søerne mod Hellerup og videre mod Nordsjælland, hvor der skal køres i mere kuperet terræn.  

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Tillykke med fødselsdagen...

Idag er det Farfars fødselsdag, hurra hurra hurra.... Kære FarFar - tillykke med de 75 - det var da lidt af en kamp at nå så langt, men vi glæder os alle over at dagen kan fejres stille og roligt. Nu skal du bruge kræfterne på at blive i bedre form og for alt i verden være tålmodig - så tager vi den derfra. Os alle i Fredericia

Refleksioner efter en lang dag

Kommunikationsnedbrud….altså bare rent blog-indlægs-mæssigt. Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har forsøgt mig med et blogindlæg med indhold – hvad enten det er regeringsomdannelsen, spritkørsel eller OL – men, ak, intet er der kommet på nær en bunke "kladder" der ikke egner sig ti offentliggørelse. En ting er at "Skitfisken" på Urban er gået i stå, hav værre er, at end ikke på familiebloggen formår jeg at opdatere dagligdagen, på den anden side: intet nyt…. Jer er ved at skrive på en roman…eller en novelle…et essay måske….og har formen…men intet indhold. Romanen sker gennem brevudvekslinger mellem to mænd, der har et eller andet fælles…men som de ikke kan tale om, men som de er "dømt" til at skrive om – for i det øjeblik noget skrives, reflekteres der –og derigennem opnår de en bevidsthed omkring de problematikker der har været igennem. Jeg ved bare ikke hvem der skal skrive sammen, hvad de har til fælles eller hvad de overhovedet skal skrive om