Familiedagbog

Så er "programmet" for 2018 ved at være på plads. Billetter er bestil, datoer er reserveret og musikkatalogerne gennemrodes. I 2018 er følgende planlagt: Depeche Mode i Royal Arena: Efter den fantastiske oplevelse i Parken har jeg ekstremt store forventninger til DP denne gang. De spillede fantastisk, det var skrape, lyden var perfekt og hvad jeg troede var en elektronik-levn fra 80´erne viste sig at være et af de fedeste rock-bands jeg nogensinde har oplevet.  Andens Jubilæumsshow i Royal Arena: Vi var i god tid da vi bestilte. Det var meningen der kun var 1 forestilling, men nu er der åbenbart flere på banen. Jeg har ikke set Anden live og forventer gos, skrap underholdning. New York i vinterferien - ferie! Roger Waters i Jyske Bank Boksen: The Wall så jeg to gange live. Nu er Waters med "eget" materiale, dvs. Pink Floyd og masser af politiske statements. Jeg ser frem til et godt sceneshow, en masse politik og PF nærmest originalt.  ELO (Electric l

Det jul, det, det jul… Datolinjen for november er akkurat overskredet og butikkerne bugner af julehandelsvarer. Julestollen fra Aldi, julesmåkager fra Lidl og legetøj fra Føtex. Rødkålen står i mængder hos Kvickly og risengrøden er på plads til årets store begivenhed. Butikkerne udleverer julekalendere og uddeler julerabatter, hvis du køber inden jul (?) – julen er efterhånden en lang årstid. Enkelte børn har allerede være til ”juletræ” hos forskellige foreninger og forældrearbejdspladser, for ellers er er ikke tid inden jul, hvor de har spillet julebanko med marcipangrise, juletræer og jule-slik-stokke. Storcentrene har opstillet de amerikanske juletræer og det er lige før man får dårlig samvittighed over, ikke at have købt sine gaver endnu. Det er jo nærmest lige før julen varer tre måneder hvis man tager januar med som byttemåned. Og jeg holder af julen. Nok mest den sidste uge på arbejde og så juledagene inden forberedelserne til nytårsfesten går i

I 2006 skrev jeg på bloggen; at det sikkert var sidste gang man kunne opleve Rolling Stones live og at jeg gerne ville have nogen at dele mine koncertoplevelser med. I 2017 var jeg til Rolling Stones i Parken og havde Christoffer med mig - og i den forløbne tid har vi været til 26-28 store koncerter. I 2006 var jeg begejstret for oplevelsen i Horsens, men koncerten i går overgår den med mil. Det var ganske enkelt en super-fed oplevelse med et band, der viste spilleglæde, format og et godt show - og det af en gruppe herrer på over 70! Vi havde rigtigt gode pladser til 1500 stykket, en pebret pris, bestemt for dyrt - men alligevel penge givet godt ud. Efter en lang arbejdsdag tog vi afsted omkring kl. 16 - tullede over det overfyldte Fyn, jeg hader den rute, kørte bedre over Sjælland og parkerede i Valby lidt over 18. Efter en hurtig sandwich, en cola og en tissetår kørte Caro os mod Parken - tusinde tak for det - hvorefter vi stillede os i kø. Der var ekstra check-points uden for

Første tur i Royal Arena... Fredag, efter arbejde,  tog vi afsted mod København og Valby. Hele familien skulle se Ricky Gervais, en af vores favorit-stand-upper, især kendt fra The Office. Det var hans første besøg i Danmark og vores første i Royal Arena. Det blev en fed oplevelse.... Turen derover gik stille og roligt. Fredagstrafikken var tæt men med et godt flov. Turen over Fyn, den værste del, gik uden mange stop - så der blev tid til en besøg i Ringsted Outlet. Derefter gik turen til Caro og Philip, hvor vi ankom omkring kl. 17. Vi valgte at tage bilerne ud til Amager, vi parkerede i Fields, der ligger få 100 meter fra arenaen. Vi fik hurtigt ganske lidt at spise og omkring 19.30 sad vi i salen. Den er stor og arkitektonisk flot. Indgangsportalerne er lidt lurvede og små og der opstod hurtigt unødvendige køer. Også placeringen af ølboder er uhensigtsmæssige, da de køer der også opstår der, spærrer for adgangen til pladserne. Vi sad ganske godt og ganske højt oppe og uds

”Vores” integrationsminister, Inger fra provisen, skaber igen unødvendig og tom debat omkring en kunstudstilling i Viborg, om en række værker der IKKE er med – altså Muhammedtegningerne. De famøse og latterlige tegninger der skabte ”verdenskrise” i Danmark og som man stille og roligt, og gudskelov for det, har glemt. Af alt i verden bruger Inger dem som baggrundsbillede på sin iPad, og i ytringsfrihedens tjeneste deler hun dem på Facebook, så de kan overskygge det arbejde som folkene på kunstudstillingen har gjort i lang tid for at skabe en god udstilling. Ingers stunt vækker opsigt, værdikampen er tilbage, nu har hun også været gemt væk i en lang periode da der ikke kommer nogle flygtninge mere og hun bliver glemt gennem lavere bilafgifter og opsving. Jeg ønsker ikke at forholde mig til tegningerne eller ytringsfriheden – der er vist løbet vand nok ned af den å. Men jeg vil gerne bruge min ytringsfrihed (doh) til at kritisere Inger. Jeg synes ganske e

En dejlig lørdag i selskab med hele Nielsen-familien i København, endte med en lille forskrækkelse. Til vores årlige sammenkomst med kultur, kaffe og spil startede vi med at gå i Cisternerne, Københavns gamle vandreservoir, der nu er et stort mørkt udstillingsrum der ligger ved Frederiksberg Slot. En japansk arkitekt og kunstner har skabt et rum med mørke, duft og spejle - og det er bestemt en oplevelse jeg kan anbefale. Derefter stod den på kaffe og kage samt spil. Efter maden og aftenshygge valgte vi at køre hjemad. Klokken var omkring 22, vi fik sagt farvel til Caro og Philip og kørte afsted. Bilen havde en underlig lyd, som om der sad noget i klemme ved venstre beghjul - men efter en kontrol var der intet. Lyden var genrende og vi blev enige om, at det nok (igen) var et leje der var slidt. Vi kørte hjemad i god fart, rigtig god fart inden lejet gik helt i stykker - og jo hurtigere vi kørte, jo mindre generende var lyden. Vi ankom til Fredericia omkring midnat, parkerede bilen o

I dag er det tre år siden at far døde. Det er utroligt så hurtigt som tiden går, den ene dag tager den anden - og så pludselig tre år. Det er ikke mere hver dag at jeg tænker på ham, men ofte tænker jeg, at det kunne være hyggeligt hvis....som f.eks når Danmark slår tyskland i fodbold, eller når der skal diskuteres Nord-Korea eller Merkel eller når der er speedway-VM i Teterow. Hverdagsting. Og det er jo nok det bedste man kan savne en person for... Æret være hans minde.

Indlæggene på Familiedagbogen står slet ikke mål mht. hvad der rent faktisk kunne blogges. Der sker og er sket så mange ting som jeg berne ville skrive om, men det kniber med tiden - og måske også motivationen.  For at råde en smule bod på det, forsøger jeg at opsummere det der kunne være blevet til en række indlæg. Sommerferien, især med fokus på vores tur til Egypten og 49 grader varme - skønt.  Sommerferien og kuldes indvirkning på mit sommerhumør.  Et par gode fodboldoplevelser med Caroline i Parker (surt for FCK). Verdens bedste burger (Gasoline Grill) En del andre gode måltider - især på Madklubben Steak...mums Christoffers forfremmelse til souschef Skoleudflugt til Moesgård Museum, hvor hele skolen tog afsted, fed dag.  Pædagogisk weekend med kolleger og teambuilding som indhold. Christoffers nye bil (se billede) Adoptionsklasse for Leman transport DBU-kursus, er nu certificeret FIFA for Health 11 - træner.  Destiny 2 - endelig udkommet. Næste feriemål, Rom, Pa

Musik i provinsen. En tur til Sønderjylland. Så stod den på endnu en koncertoplevelse, denne gang med Sting – og denne gang i Sønderborg! Vi havde fået billetter til Sting, den gamle, der er i gang med en tour gennem hele verden – og af alle steder – kommer han forbi Sønderborg. Umiddelbart tror man han er på en mindre tour, slår mindre brød op – men ak, dagen efter var han vist i Leipzig med 11000 og tournerer rundt de store steder og er i Royal Arena til oktober. Nå, men altså Sønderborg og bedst af alt, for mindre en 5000 i Mølleparken, et dejligt spillested, en amifi-scene, hvor vi tidligere har oplevet Joe Bonamassa for et par år siden. Jeg havde store forventninger, ikke mindst fordi jeg så ham i Odense sammen med Paul Simon til en fed koncert, men også fordi hans nyeste album er rigtigt godt og med en smule Police-energi igen. Vi tog af sted om eftermiddagen, kørte i god tid, ville have en hyggelig oplevelse. Vi parkerede ca. 1 km derfra hos Bilka efter m

94 år, det var den alder Sigurd opnåede inden han gik bort. Stille og roligt sov han ind – og uanset alder og tilstand, bliver man altid overvældet af sorg når det sker. Sigurd har jo altid været der – nu er han ikke mere. Han har betyder så meget for os alle og gudskelov var han åndsfrisk til det sidste, så ham og Christoffer kunne se et par afsnit Claudius og Columbo sammen, i stilhed og ro. Æret været hans minde.

Koncertåret startede med Steve Hackett i Amager Bio - hvem fanden er han og Amager Bio? Så blev vi lokale, så Ida Nielsen i Pakhuset, eller hvad faen det nu hedder. Senest, i går, stod den så på Depeche Mode i Parken. Her om turen; Afgang fra Fredericia omkring klokken 15.30, stille og roligt over Fyn, med ankomst hos Caro i Valby ved seks-tiden. Bilen blev parkeret og så med s-tog og Metro ind på Nørreport. En rask gåtur langs søerne med Nørrebros opstart på Distortion som baggrundsmusik og saå var vi ved Parken i bedre tid end forventet. Efter en frankfurter og en masse trapper satte vi os tilrette på B-tribunen, forventningsfulde med et, for os, næsten ukendt band. Efter et typisk middelmådigt og larmende varm-up (The Horrors, bare navnet...) gik DM på kl. 20.45 og bregede derudaf til lidt over 23.30 - et brag af en koncert med vellyd, fint sceneshow og et skarp rutineret band der bare var såååå godt. Mit kendskab til Depeche Mode var overfladisk. Naturligvis kender man de

Søren Krarup brugte ordet ”bøssekal´” om den kommende franske præsident i en tv-debat på DR2. Han var naturligvis hurtig til at forsøge at moderere sit udtryk og indirekte undskylde hans ordvalg pga. situationen (!) – uden dog at ændre sin holdning til sit sprogvalg. Clemens K. Var ordstyrer og for en gangs skyldt langsom på aftrækkeren – han undlod at tage det op men lod sig nøjes med SK´s smilende, smiskende diabolske grin. Havde Clemens K. haft ”nosser” havde han gjort noget ved sagen. Han skulle simpelthen have smidt Krarup ud af debatten, afbrudt og bedt ham om at gå. Det er sådan set ligegyldig om SK havde brugt ”bøssekarl” eller andre nedladende udtryk, det handler om brug af sprog i givne situationer. Hvad nu hvis en elev i 8. klasse havde sagt sådan til sin underviser eller jeg sådan om min chef i offentligheden, eller en ung araber til en betjent – havde det så været lige så konsekvensløst og med opbakning fra det politiske bagland? Næppe. Sagen er,

En ”fabelagtig” påskeferie er ovre, arbejdsdagen starter om en times tid og jeg ser allerede frem mod weekenden. Påskeferien har været præget af dårligt vejr. De var en enkelt ”forårsdag” hvor jeg nåede at få slået græsset, ellers har det været koldt, blæsende og regnfuldt – endog med slud enkelte steder. Ideen om at komme i gang i haven måtte forkastes. Der er i stedet blevet ryddet lidt op indenfor, været på genbrug og så ellers slappet af med Xbox, tv, god mad, ture og udflugter. Ferien startede allerede to dage for den startede, nemlig med en koncerttur til København, nærmere Amager Bio. Her optrådte en gammel knark, der i sin tid havde været en del af Genesis (frem til 77) og som har fortsat solo med datidens musikstil, Steve Hackett. Forløbet til turen var ret stressende, da jeg, af uvisse årsager, ikke kunne få lov til at afspadsere, i modsætning til 6 andre kolleger, fra et ligegyldigt møde – så vi kunne først køre kl. 17.15 og dørende åbnede kl. 19. O

” Børst tænder som de professionelle ” meddeles der i en ofte sendt tv-reklame. Jeg kan ikke rigtigt få statementet ud af hovedet, for hvordan kan man finde på sådan noget vrøvl, med mindre, der uden mit kendskab, findes en professionel tandbørsteliga, med velbetale og tænderskinnede mundatleter. Bare en tanke.

Carsten Jensen; Vi, de druknede. Tilfældigt lå "Vi, de druknede" fremme på hylden, så jeg tænkte, at den må jeg få genlæst. Men det har enenu lange udsigter, da læsningen for tiden er så absolut begrænset til 15 minutter før sovetid - og at bunken af bøger jeg skal nå at læse inden er alenlang. "Vi, de druknede" er en af de bedste bøger jeg nogensinde har læst. Jeg holder meget af beskrivelserne af Marstal, småborgeriet, sømændenes barske liv og det usandsynlige eventyr der følger. Jeg er pt. i gang med to bøger om anden verdenskrig, hhv. SS og D-dagen, jeg har den nyeste Guillou liggende og så trænger jeg også til at læse en god, ordinær krimi igen. Men ak, det gå langsomt, da især tv´et tager aftenes læsetid. Senest så jeg en interessant dokumentar om Bhutan, en om 2. verdenskrig i Kina og ca. 2/3 af en Wallander-krimi - så bliver der ikke læst meget derefter.

Så kom det ventede og frygtede snevejr, med op til 20 centimeters dække i løbet af få timer og med store konsekvenser for kongerigets borgere. Der blev saltet på enhver asfalt dækket vej og cykelsti, tanks blev gjort indsatsklare på Fyn og DSB aflyste en del afgange. Politiet og vejdirektoratet twittede den ene advarsel efter den anden og det var lige før man blev opfordret til at hamstre gær. Snevejret varede flere timer – og i løbet af aftenen faldt der flere, jeg siger FLERE centimeter sne – og det var lige før jeg overvejede at overvej om hvor min sneskovl befandt sig. Og nu her til morgen ligger der sne alle vegne og visse steder flere centimeter højt. Hvis jeg ikke vælger min rute ud til bilen med omhu, risikerer jeg at afsætte fodspor og endda få våde sokker, hvis jeg var iført mine sandaler. TV2´s sendefladeviste her til morgen dramatiske klip af en traktor der var ved at blive vasket med højtryksrenser, næh, næh – ikke bare børste og vand, højtryk

I dag er det Carolines fødselsdag, hurra, hurra, hurra..... 22 år ældre er hendes forældre blevet siden hun blev født - lang tid og så alligevel så tæt på. Håber du får en god dag og bliver fejret på behørig vis, i dag og i weekenden.    Der skal da også lige en up-date med når bloggen nu er aktiv igen... Vi leder for tiden efter en lille billig bil til Caro og Philip. Det skyldes, at hun fra 01.03 er blevet udvalgt af revisionsfirmaet Beierholm som trainee - og har skrevet kontrakt for de næste år og fuld uddannelse. Det betyder også, at CBS ikke mere bliver primært uddannelsessted men udskiftet med hovedkontoret i Lyngby. Det betyder også, at uddannelse bliver betalt, at der udbetales løn og at hun kan kalde sig revisor om to år - for så at fortsætte karriere i virksomheden. Og derfor skal cyklen eller Metroen skiftes med en lille bil - lige nu tyder det på en Fiat 500, så hun kan komme godt igennem København om morgenen. Vi ønsker dig også tillykke med jobbet.

En god fortælling forsvinder sjældent og derfor ser jeg altid frem til at tage den danske kolonihistorie frem i historietimerne. Min basis er altid Thorkild Hansens slavetrilogi, et fantastisk værk der beskriver og fortæller om hhv. Guldkysten, hvor slaverne blev indfanget, om Skibene, hvor man transporterede slaverne under forfærdelige forhold og De dansk-Vestindiske Øer, hvor slaverne blev brugt som arbejdskraft på sukkerrørsplantagerne - inden sukker og restproduktet blev udskibet til Danmark, København og Flensborg. Det er også altid spændende at opleve elevernes reaktioner efterhånden som det går op for dem hvad slaveri indebærer - og ikke mindst, at Danmark var særdeles aktive og nøjagtigt lige så grusomme og menneskeforagtende som alle andre kolonimagter. Oveni krydres fortællingerne med beskrivelser om leveforholdene, ikke kun for slaverne, men også for det danske personale, hvoraf de fleste ikke overlevede de første tre år i kolonien, især ikke i på Guldkysten, hvor de

Hatten, det er hatten. Når der er tid streames der film og serier her i huset. Netflix, Viaplay C-More og HBO står til rådighed – og det er godt, når de ”gamle” sender kedelige udsendelser som X-faktor og des lige – som vi slet ikke ser overhovedet. Senest har vi ser serierne ” The 100 Code ”, ” Sherlock ” og ” Taboo ” på hhv. HBO og Viaplay. ”The 100 Code” er på trods af navnet en svensk serie, med engelsk-amerikansk tale – og til tider kvalitet. Det handler om en række bestialske mord, som spreder sig fra USA til Sverige. En amerikansk politimand kommer så til Sverige og skal opklare mysteriet. Serien starter godt og interessant, men i takt med at de 12 afsnit løber, falder kvaliteten og ender som det værste mak-værk. Kliche på kliche følger. Amerikaneren og svenskeren kan ikke sammen (doh), politimandens datter er teen-irriterende (doh), amerikaneren ”jages” af dårlig samvittighed og drikker (doh), en ung hacker er med til at løse sagen (doh), datteren fi

I går faldt samtalen med en kollega på gode film – film der skulle ses og filmskabere der var værd at følge. Da mit ” var ”indskud” til samtalen handlede hhv. om Stanley Kubrick og Tarantinos ”Pulp Fiction”, kunne jeg lige så godt bare have fundet på nogle vrøvle-ord, for effekten ville have været den samme – nemlig ingen. ”Hvem F… er Kubrick” – og ”Pulp Fiction, den kender jeg ikke” var reaktionerne. Samme reaktioner havde jeg for i øvrigt da jeg spredte min glæde over, at jeg skulle se Eddie Izzard live. Jeg tør slet ikke nævne at vi netop har købt ”Columbo” – alle 7 sæsoner, fra 1969 til 1976…. En gruppe elever er i gang med deres projektopgave om ”Gamle dage”, og de spurgte om jeg levede i 70´erne – hvilket jeg kunne bekræfte – og blev mødt med   distanceret forundring og beundring. Så blev der taget en bog ud af tasken og vist billeder af Fredstegnet og bukser med stort svej. Jeg kunne bekræfte, at vi lignede noget fra en jolly-reklame (en cola) med L

Der er så mange ting man kan bekymre sig over i forbindelse med 2017, desto større er behovet for de små forventninger, måske… Umiddelbart ser jeg frem til, at 2017 er et dansk Stanley Kubrick-år, hvilket indebærer forskellige udstillinger, film og bogudgivelser om filmmageren – naturligvis fortrinsvis i København med ”kultureliten” og filmsnobberne som toneangivende – men måske bliver der også lidt til os, der bare holder af hans film. Jeg fatter ikke begyndelsen (stenen) og afslutningen (syretrip) i Rumrejsen 2001 , jeg ved ikke hvad der sker med faderen i Ondskabens Hotel (The Shining) ud over at han bliver småtosset, jeg iagttager og nyder ”bare” drab og mord i Full Metal Jacket , elsker hver indstilling i Barry Lyndon og forundres over hans (Lyndons) grådighed og dumhed og gider ikke set Dr. Strangelove færdig – bliver ganske enkelt træt af den. Eyes wide shot har jeg slet ikke set, det kunne være et af målene for 2017. Samlet set er Kubrick en fi