Gå videre til hovedindholdet

Dårlig start


Så er vi i gang, 4 års ventetid er ovre, det er tid til at indfri vores høje forventninger. Er der nogen der kan huske en god kamp fra for 4 år siden? Ikke mig. VM er skudt i gang, de to første kampe er overstået, så der kan allerede dragen en lille delkonklusion. For mit vedkommende er dommen "skuffende".

Sydafrika-Mexico 1-1

Mexico startede bedst. Sydafrika spillede som forventet. Mange fejlafleveringer, meget sikkert midtbanespil uden fremdrift, kun enkelte chancer og en større angst for at tabe end lyst til at vinde, skabte en middelmådig kamp. Mexico burde have vundet, det er et meget bedre hold – men som så ofte, formår holdet ikke at holde hverken tempo eller koncentration og lukker afrikanerne ind. Sydafrika startede nervøst, naturligvis, og med mange tekniske fejl. Upræcise afleveringer og "losseri" dominerede, intet opspil – gaab – så jeg faldt i søvn under det meste af 2. halvleg. To middelmådige hold der kun fortjener den store opmærksomhed fordi det var åbningskampen – jeg synes den var dårlig.

Frankrig-Uruguay 0-0

I modsætning til åbningskampen var der både smæk i visse tacklinger og endda et rødt kort – endelig lidt fight efter venskabskampen tidligere på dagen. Frankrig startede flot, god fremdrift og forsøg på afslutninger. Uruere spillede deres defensive, sydamerikanske småbold, og kom efter 20 minutter ind i kampen og fik også deres chancer. 1. halvleg var acceptabel. I 2. halvleg dalede tempoet. Frankrig viste tydeligt at det ikke er et godt hold. Med så mange gode spillere, med så meget plads, burde de have vundet kampen, men deres opspil var i den grad tempo og ideforladt, at 0-0 var ganske forudsigeligt. For Uruguay er resultatet en halv sejr og efter at have sluttet med 10 mand, må de være tilfredse. Jeg er mest skuffet over Frankrig – og har ikke den store tiltro til holdet, med mindre de finder mere tempo. Kampen var udmærket, men de to første kampe under VM kan få en til at frygte for kvaliteten, hvilket hold smider første tøjlerne og begynder at spille fremad – som det blev gjort ved sidste EM, der havde mange gode kampe.

Dagen byder på 3 kampe.

13.30 Korea-Grækenland, pyh, lyder ikke som noget særligt. Grækenland spiller definsivt, Korea kan ikke score – resultat? 2-0 trodsalt til grækerne på hovedstød.

16.00 Argentina-Nigeria, den første topkamp. Håber Argentina kan vise favoritbold, har store forventninger.

20.30 England-USA, jeg tror Englænderne ryster i bukserne, måske kan the USboys gå hen og overraske.

Kommentarer

  1. Godt gättet 2:0 bare til südkorea.
    näste..

    SvarSlet
  2. Der spillede sgu godt de koreanere, Søren tipper S.korea mod N.korea i finalen...

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Tillykke med fødselsdagen...

Idag er det Farfars fødselsdag, hurra hurra hurra.... Kære FarFar - tillykke med de 75 - det var da lidt af en kamp at nå så langt, men vi glæder os alle over at dagen kan fejres stille og roligt. Nu skal du bruge kræfterne på at blive i bedre form og for alt i verden være tålmodig - så tager vi den derfra. Os alle i Fredericia

Refleksioner efter en lang dag

Kommunikationsnedbrud….altså bare rent blog-indlægs-mæssigt. Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har forsøgt mig med et blogindlæg med indhold – hvad enten det er regeringsomdannelsen, spritkørsel eller OL – men, ak, intet er der kommet på nær en bunke "kladder" der ikke egner sig ti offentliggørelse. En ting er at "Skitfisken" på Urban er gået i stå, hav værre er, at end ikke på familiebloggen formår jeg at opdatere dagligdagen, på den anden side: intet nyt…. Jer er ved at skrive på en roman…eller en novelle…et essay måske….og har formen…men intet indhold. Romanen sker gennem brevudvekslinger mellem to mænd, der har et eller andet fælles…men som de ikke kan tale om, men som de er "dømt" til at skrive om – for i det øjeblik noget skrives, reflekteres der –og derigennem opnår de en bevidsthed omkring de problematikker der har været igennem. Jeg ved bare ikke hvem der skal skrive sammen, hvad de har til fælles eller hvad de overhovedet skal skrive om