Sommerferie

Så er det sommerferie. Nu mangler der bare et par enkelte møder i næste uge inden skolen for alvor kan sættes på stand-by. De seneste ugers hektiske aktivitet er afløst af tommme børnefri gange.

Ferieplanerne er lagt. Vi tager simpelthen på ferie hvis der viser sig noget – jeg er for fedtet til at give 22.000 for en uges ferie, og hvis der dukker noget op, så er kufferterne allerede pakket, passene er opdaterede og kreditkortene er internationale, så tager vi bare af sted. Planen er, at der ingen plan er.

I eftermiddag vil jeg sætte mig oppe ved det hvide vandtårn og drikke et par øl mens jeg nyder de forventede 25 grader, som jeg gjorde for 25 år siden. Jeg vil sidde sammen med andre halvgamle studenter og mindes alle de glade timer på Fredericia Gymnasium i midt-80-erne. Umiddelbart kan det blive en kort seance, retrospektivt var gymnasietiden faktisk ikke ret god, men jeg glæder mig til at se hvor mange af pigerne der er blevet konede og hvor mange af fyrene halvskallede, som jeg selv. Vi var (vist) 21 i klassen, jeg kan huske 10. Mere om det i morgen – jeg glæder mig rigtigt meget.

Og så til fodbolden…

Lige nu er jeg mæt. Mæt af middelmådige kampe og spillere, træt af floskler og træt af ligegyldige historier fra Sydafrika. Det glæder mig at Spanien er videre, det glæder mig at cup-kampene sætter ind og det glæder ig, at dansken er vendt hjem.

1/8-delsfinalerne ser således ud:

Uruguay – Korea: Uruguay har gjort det godt og sådan vil de fortsætte. Jeg tror ikke på Korea. De har nået det optimale, ikke mere at hente. Uruguays individuelle kvaliteter vil gøre forskellen.

USA – Ghana: Den er svær. USA har gjort det godt uden at være gode, Ghana er et sært hold, der spiller dårlig fodbold. Jeg holder med US, men tror Ghana vil være kontinents stolthed. Ghana går videre.

Tyskland – England: El Classico – den vinder Tyskland. Hvorfor skulle englænderne pludselig kunne vinde en kamp? Motivation og historie er ikke nok. Tyskland går videre.

Argentina – Mexico:Argentina har vist, at de absolut er favoritter. Mexico har tradition for at spiller godt og falde sammen i runde 2. Det gør de også her. Argentina fortsætter med kurs mod finalen.


Holland – Slovakiet: Holland fortsætter ubemærket gennem slutrunden. Endnu har de ikke spillet godt, og de behøver de heller ikke her. Slovakkerne er oppe i skyerne og returnerer snart til Europa. Holland vinder overbevisende.

Brasilien – Chile: Efter nederlaget til Spanien er Chilenernes rus stoppet. Brasserne vinder, igen uden godt spil.

Paraguay – Japan: Paraguay dummer sig ikke. De kigger på japanerne og spiller uden om dem. Japan er i min optik ikke så gode som det ser ud til. Paraguay er bedre end an tror.

Spanien – Portugal: ØV, det kunne være en god semifinale. Desværre skal vi så sige farvel til et af de seværdige hold. Jeg er fortsat til Spanierne, Portugal mangler fortsat evnen til at præsterer når det gælder – heller ikke denne gang. Spanien vinder 3-1.

Og nu vil jeg gøre mig klar.