Gå videre til hovedindholdet

Ih, hvor er jeg vred...

I går kom jeg tilfældigvis til at se et indslag i kulturmagasinet på ARD, "titel, thesen, temperamente" - der handlede om krigen i Nordfrankrig og landgangen i Normandiet. Den anerkendte forfatter Anthony Beevor, ham med Berlin og Stalingrad, har begået en bog, der beskriver landgangen og slagene i hækkene mindre "romantisk"  og som mere nådesløs end hidtil anset. Indslaget fortalte også om, at franskmændene ikke anså amerikanerne som befriere - og at der blev dræbt flere franskmænd under landgangen og de efterfølgende dage af amerikanerne, en det lykkedes tyskerne at dræbe englændere ved deres bombardementer og V-raketter. Desuden holdt pariserne mere af de tyske soldater, der opførte sig pænt i byen - de måtte f.eks ikke ryge på åben gade - end af amerikanerne der bare knaldede deres maidemoiseller og viftede omkring sig med dollars, choklade og smøger. Det er også blevet beregnet, at der rent faktisk faldt flere soldater pr. slag i Normandiet end ved østfronten. Kommetatoren gav udtryk for overraskelse og en anelse lettet over disse nye oplysninger og som han selv udtrykte, ændrede hans syn på krigen i Normandiet...(tosse, tænkte jeg).

Og efter at have grublet en dags tid - tænker jeg det endnu. For det første er enhver form for krig hæslig det kan vel ikke være en overraskelse. Og hvad skal de oplysniger retfærdiggøre? AT tyskeland ikke var slemme som de eneste? At besættelsen af Frankrig ikke var så slem alligevel? At amerikanerne i virkeligheden var en ny besættelsesmagt? Kun mennesker (stat) med en mangelfuldt syn på egen historie kan have disse overvejelser. Enhver der bare har beskæftiget sig en smule med anden verdenskrig ved, at krig altid koster ofte - selv de afgahnere tyskerne samme med danskerne er ved at befri for....et eller andet....ikke anser dem som befriere. Og naturligvis er der store omkostninger når en land, by, region bombes - og i bund og grund var det ikke befrielse af Frankrig der var på dagsordenen, men verdens befrielse fra et umenneskeligt, nederdrægtigt diktatur.Det er fuldstændig ligegyldigt hvordan franskmændene anså amerikanerne - det er sikkert faktuelt korrekt - men ikke vigtigt i forbindelse med krigens "højere" mål. Jeg er småchokeret over, at et kulturprogram, nedlader sig til et så lavt niveau.

I eftermiddags så jeg et program om Holocaust - kan det på nogen måde retfærdiggøres? Kan det på nogen måde holdes op mod fransk misstemning? Kan en eneste amerikaners liv besudles af kuturpersoner anno 2010? Unge knægte, 17 år gamle, der kæmper for en sag der i virkeligheden er ligegyldig for dem? Nej - det var et uværdigt indslag.

Da jeg var på Horsens stadion i lørdag var vi ca. 30.000 mennesker - det svarer til 2 dages udryddelse i Auswitz.... vil nogen tvivle på amerikanernes motiver og metoder?

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Tillykke med fødselsdagen...

Idag er det Farfars fødselsdag, hurra hurra hurra.... Kære FarFar - tillykke med de 75 - det var da lidt af en kamp at nå så langt, men vi glæder os alle over at dagen kan fejres stille og roligt. Nu skal du bruge kræfterne på at blive i bedre form og for alt i verden være tålmodig - så tager vi den derfra. Os alle i Fredericia

Refleksioner efter en lang dag

Kommunikationsnedbrud….altså bare rent blog-indlægs-mæssigt. Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har forsøgt mig med et blogindlæg med indhold – hvad enten det er regeringsomdannelsen, spritkørsel eller OL – men, ak, intet er der kommet på nær en bunke "kladder" der ikke egner sig ti offentliggørelse. En ting er at "Skitfisken" på Urban er gået i stå, hav værre er, at end ikke på familiebloggen formår jeg at opdatere dagligdagen, på den anden side: intet nyt…. Jer er ved at skrive på en roman…eller en novelle…et essay måske….og har formen…men intet indhold. Romanen sker gennem brevudvekslinger mellem to mænd, der har et eller andet fælles…men som de ikke kan tale om, men som de er "dømt" til at skrive om – for i det øjeblik noget skrives, reflekteres der –og derigennem opnår de en bevidsthed omkring de problematikker der har været igennem. Jeg ved bare ikke hvem der skal skrive sammen, hvad de har til fælles eller hvad de overhovedet skal skrive om