Gå videre til hovedindholdet

Jeg er så flov.

Havde de japanere dog bare lavet et par mål mere, så havde Morten Olsen måske også opfattet katastrofen. Så vidt jeg ved er det hørelsen og ikke synet det er galt med hos ham.

Lige som italiens Lippi påtager sig den fulde skyld, burde landstræneren også tage sin del for den katastrofale indsats under dette VM. Men nej, han så en udmærket kamp, hvor det gik op af bakke for danskerne…bla. bla. bla. – alt ved det gamle.

Det var ganske enkelt en katastrofal og yderst pinlig exit, aldrig har jeg oplevet en så grinagtig indsats og både Søren og jeg sad op heppede på asiaterne, og kunne ikke engang ærgre os over kampens udfald. Det bør også nævnes, at mors indkøbte vm-kage, samt 47 tommers skærm, gjorde oplevelsen mere udholdelig. Nå, analyse…

Danmark var tvunget il sejr – og for at sejre skal man score mål. Derfor vælger man at spille med en mand på toppen (Bendtner) og en hængende angriber (Jon Dahl). Bendtner var ikke til stede i hele kampen og Jon Dal har ikke scoret siden 2008 – allerede der havde man sine bange anelser. På midtbane var Kahlenberg, Poulsen og Martin Jørgensen placeret. Poulsen er ikke fast mand hos Juventus, og den klubs niveau så vi tidligere i dag, Kahlenberg har været skadet i 6 måneder og sekundaspiller i Wolfsburg og Martin Jørgensen er rykket ud af Superligaen med AGF – yderligere kommentarer? Måske lige denne, at Thomas Sørensen har været skadet i to måneder og mangler kamperfaring, men pyt – han gjorde det godt mod Cameroun og selvom han bommede to mål, var kampen jo endt uafgjort – og havde heller ikke fået DK videre.

Hele miseren skyldes ene og alene landstræneren. Nu har jeg i mange år kritiseret og hånet ham, jeg hader hans måde at tænke fodbold på –den var ok for 10 år siden, men den virker ikke mere. Det taktiske oplæg er ganske enkelt ikke effektivt. Hans valg af spillere til truppen er forkert og måden der spilles på er dræbende for alt kreativitet. De spillere han har i truppen er spillere der gør hvad der bliver sagt – nix weiter – ingen tager det uventede lød, det overraskende skud eller den tætte dribling – alt er systematiseret, alt skal være i trekanter – og kan sikkert være smukt – når det altså virker. Spillerne gør hvad de får besked på. Da DK kommer bagud sker der intet. Landsholdet er sårbart, men der sker ingen rokeringer. Efter 2-0, skiftes en midtbanespiller for en midtbanespiller, en agf´er for en agf´er, en nedrykker for en nedrykker – og intet sker. Der er ingen temposkift, der er ingen "general" på banen der går forrest, spillerne reduceres til brikker og noter på et par krøllede papirstumper i trænerens lomme.

Japanerne gør ikke noget særligt. De løber som forventet, forsvarer som forventet og angriber som forventet, altså skal årsagen til nederlaget ikke søges hos modstanderen, men i egne rækker. Nogle af spillerne burde have så meget courage at de burde have meldt fra inden VM. Martin Jørgensen er en fin fyr, hans skal væk. Rommedal står uden kontrakt og målet mod Cameroun er ikke nok for ham – ud. Jon Dal satte scoringsrekord for landholdet, det har man ventet på i 2 år – ud med ham. Grønkjær er på pension hos FCK – ud med ham. Lars Jacobsen, venstre back, 0 kampe for sin engelske klub denne sæson – ud med ham. Kahenberg, Wolfsburg – få kampe, lad ham komme på klubhold og så evt. landhold, han har nogle år endnu. Krøldrup, god sæson i Udinese – ud med ham. Thomas Sørensen, målmand i Stoke, ofte skadet, 34 år – ud med ham. Søren Larsen, selv Duisburg vil ikke have ham gratis – ud. Morten Olsen, landstræner på 11 år – ud, helt ud med ham.

Holdet trænger og trængte allerede i kvalifikationen til ny inspiration. Nye spillere og ny træner. Jeg så gerne Laudrup, jeg så gerne en anden type fodbold, jeg så gerne lidt selvransagelse og efterrationalisering hos DBU.

Værst er det dog at tabe til Japan. Ikke til England, Uruguay eller Brasilien, men til et land med en liga bestående af firmahold med afdankede sydamerikanske spillere. Det var det pinligste øjeblik i dansk landsholdshistorie. Lad nu vm begynde for alvor, alle idiotholdene er sorteret fra.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Tillykke med fødselsdagen...

Idag er det Farfars fødselsdag, hurra hurra hurra.... Kære FarFar - tillykke med de 75 - det var da lidt af en kamp at nå så langt, men vi glæder os alle over at dagen kan fejres stille og roligt. Nu skal du bruge kræfterne på at blive i bedre form og for alt i verden være tålmodig - så tager vi den derfra. Os alle i Fredericia

Refleksioner efter en lang dag

Kommunikationsnedbrud….altså bare rent blog-indlægs-mæssigt. Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har forsøgt mig med et blogindlæg med indhold – hvad enten det er regeringsomdannelsen, spritkørsel eller OL – men, ak, intet er der kommet på nær en bunke "kladder" der ikke egner sig ti offentliggørelse. En ting er at "Skitfisken" på Urban er gået i stå, hav værre er, at end ikke på familiebloggen formår jeg at opdatere dagligdagen, på den anden side: intet nyt…. Jer er ved at skrive på en roman…eller en novelle…et essay måske….og har formen…men intet indhold. Romanen sker gennem brevudvekslinger mellem to mænd, der har et eller andet fælles…men som de ikke kan tale om, men som de er "dømt" til at skrive om – for i det øjeblik noget skrives, reflekteres der –og derigennem opnår de en bevidsthed omkring de problematikker der har været igennem. Jeg ved bare ikke hvem der skal skrive sammen, hvad de har til fælles eller hvad de overhovedet skal skrive om