Familiedagbog

Sigrid,faren og irans amatør fyrværkeri forening (IAFF) takker for 08 og ønsker alle et godt 09.

Så er der igen gået et år – og som alle andre år med masser af indhold, masser af overraskelser, masser af succeshistorier og masser af menneskelighed – og hvor er det gået hurtigt. Af og til ærgrer det mig, at jeg ikke er bevidst nok om ”at leve”… hverdagene er skematiske, det meste skal holdes indenfor rammerne, ting skal nås, mål skal nås, bilen skal tankes, vaskes og tjekket batteriet. Man går op i GM´s manglende kapital, IT-Factorys svindel, Danske banks årsregnskab og Rønn-Hornbechs dårlige forvaltning af sit ministerium – og i virkeligheden er det jo ganske ligegyldigt. Den dag, for mere end et halvt år siden, hvor jeg gik hjem fra arbejde og var ”tom”, den dag begyndte også en ny erkendelsesrejse for mig. Jeg havde brugt så meget tid og så mange ressourcer på alt andet end mig selv og mine nærmeste. Som en Don Quijote havde jeg kæmpet mod vindmøller, med en naiv tro på, at idealisme og en ”god sag” retfærdiggøres i sidste ende, for til sidst måtte erkende, at møllevingernes gen

Så er vi ved at være igang med forberedelserne til i morgen. Indkøbene er gjort (holdf kæft hvor er det dyrt), oksemørbraden er til optøning, kransekagen er i ovnen (jep, jeg bager den selv!) og i år igen har jeg købt alt for meget fyrværkeri....omkring...hmmm....700,- kr (dårlig samvittighed). Lone er ved at forberede bordet - årets afslutning bliver denne gang i sølv og sort, hvidvinene er på køl, rødvinen fundet frem fra lageret - så dagen kan bare oprinde...

Blog Archive ▼ 2008 (243)

Supersportwagen Zenvo ST1 Keine Autoindustrie, keine Autokrise. In Dänemerk entdeckt man gerade erst den Spaß am Außergewöhnlichen: Zenvo ST1 nennt sich dieser Donnerkeil.

Dette billede indeholder meget nostalgi - her et par af punkterne; Farverne på Sørens tøj svarer nøje overens med tidens trend. Jeans skulle være lyse og forvaskede, hættetrøjen helst hvis og Cap´en var forholdsvis nyt på daværende tidspunkt. De hvide sportssokker fodaftryk er dog ikke mere en del af tidens garderobe. Pladespilleren blev benyttet - og der blev købt plader i vinyl. Den sidste lp jeg købte, eller fik, var REDHOTCHILLIPEPPERS - sex, magic etc.. På tv er der ”Der Preis ist Heiss” med den fede hollænder og bønner, yoghurt, wurst og expresssuppe på række. Det var de fede RTL-dage, dengang der var tv af kvalitet. Det skulle bare underholde, og hvor er der mere underholdning end hvor Frau Schimdt kan vinde et einbauküche såfremt hun gætter prisen på en dåse champignons? Videomaskine! I min kælder står der videofilm for tusind-vis af kroner. Alverdens film, Disneyklassiskere, Stallone-skinker og Bruce Lee karatefilm. Hvornår har I sidst set en videofilm??? Kassettebånd - det va

Så er juleaften overstået - og med stor succces. Ud over at gaverne var helt i top - tak til alle - forløb aftenen også stille og roligt for os. Der blev spist, sunget, danset om træet og delt gaver ud i et acceptabelt tempo. Gaverne blev nydt, sammen med kaffen og resten af aftenenblev brugt på spil. 1,juledag blev jeg overmandet af en genstridig juleforkølelse, med halsbetændelseslignenede tilstande. Snottet stod ud af kranit på mig, tyndt som vand og deraf resulterende RØD og ØM næse.Nakken gjorde ondt, hovedpinen bankede og halsen gav et rødligt skær fra sig, så kraftigt, at det kunne bruges som læselys. Efter et døgn uden forbedring blev halspastillerne erstattet af et mix af panodil, ipren, mantholatum, echinea, kamillethe og noget gammelt Piniscillin - og vupti...endnu en dag i sengen var nok til at jeg nu, kan sidde foran computeren, med kæmpe halstørklæde, skorper omkring snuden og uldsokker. Jeg vil ikke kalde mig frisk, men jeg er oppe og jeg er på rette vej. Nu er vi igang

For en eller anden der maaske er blevet lidt skuffet her i denne söde juletid kan jeg kun henvise til overskriften, nogen siger til paaske andre siger nej til fasten. I hver fald ses vi velnok inden da. Nu gälder det det nye aar, Thomas starter i det nye job, Lotte er vel allerede i gang hos hos "Douglas" og lille Sören skal vel finde sig et job?. Alle Önskes et godt heldbringende 2009, hvor ogsaa jeg träder ind i oldingernes räkke ,med hovedet rejst og ingen angst. Godt nytaar.

Jeg glæder mig i denne Tid;   nu falder Julesneen hvid,   og saa maa Julen komme!   Min Faer hver Dag i Byen gaar,   og naar han kommer hjem, jeg staar   og ser hans store Lomme.   Og paa hans Bord forleden Dag   jeg saa et yndigt, lille Flag,   og det jeg ikke glemmer.   Papir han klipper med en Sax;   men naar jeg kommer ind, han strax   sin Stads i Skuffen gjemmer.   Og Moer har Peberkager bagt;   jeg ved det, jeg har selv dem smagt,   da de var ganske varme.   Sit Sølvskab Moer nu aabnet har,   og Stadsestagen frem hun ta'er,   den med de mange Arme.   Og Moer hun har saa mange Bud,   hvert Øjeblik skal Anders ud,   og Moer og Anders hvisker.   Men jeg kan dog høre, – tys!   i Morges var det Julelys   og røde Baand og Svesker.   Og Søster Hanne syr og syr.   Hun siger, Julen er saa dyr,   hver Gang hun Grisen ryster.   Til Faer hun har en Pibesnor   af Perler, og til Bedstemoer   hun hækler paa en Trøster.   Jeg vil nok ogsaa noget faa;   jeg maa jo ind i Salen gaa,   naar hun

Rigtig god Jul ønskes alle Clausener “All Over The World” her fra Walkendorf og omegn. Håber i nyder, Flæskestegen faceret kalkun und „Kaninchenbraten“ som jeg nyder min fede karpen.

Sigrid og faren vil godt ønske alle brugere af familiebloggen en god og gaverig Jul.

Verdens bedste homepage....(?)

Juleposten just ankommet. Jueforberedelserne er i fuld gang, træet står stor og flot som alid på terassen og venter på at blive pyntet. Gaveindkøbene er knap overstået, men forventes klaret i løbet af dagen. Kalkunen er bestilt og mandindkøbene er i hus - køkkenet er fuldt med gode sager der skal steges, vendes i sukker og koges - og jeg glæder mig til duftene. Nu skal der hygges og slappes af, spilles med ungene, og fyldes op - så næste år kan tages i brug.

Så kom tidspunktet hvor jeg endelig fik mig en xbox 360` og først nu kan sige jeg er en rigtig mand eller ihvertfald en heldig drengerøv. Nu er det blevet dag 2 og det er der hvor man undrer sig over smerter i hænderne og svien i øjnene og derfor køber mælk til knoglerne og kamillete til at duppe øjnene i. Det hele er en lykkerus foran fjernsynet men.......... Der mangler noget,der mangler et stort WOW og der mangler noget nyt som f.eks Nintendos Wii præsenterer. Faktisk er xbox kun en minimal opdatering af de forgående konsoller,grafikken er upåklagelig og hastigheden og farverne fungerer godt,det er super legetøj men.......... Xboxen er ikke revoulutionerende på samme måde som ps2 var det. Springet i grafikken er ikke kolonormt over hele linien og den larmer faktisk en hel del,faktisk så meget at jeg foretrækker høretelefoner når jeg selv spiller,jeg vil også påstå (ud fra en fænomenologisk vinkel) at Ps2 har spil som er mindst lige så stærke og flotte som xbox 360`,her tænker jeg på

Kastanien stod der dengang,ingen carport men holdeplads,hvidt raekvaerk og meget grönt dengang, for mange aar siden.

Det var "farvel"-tid efter en uges ferie, hvor hele familien havde nydt hinandens selskab, vesterhavets brusen, shopping og grillmad i Blokhus - og ikke at forglemme "smørret, for satan". Som altid skulle Miffi lige....

Dette billede viser at frisören i Tönder ikke forstod hvad du bad ham om,at klippe dit haar i "etager" Ogsaa paa Sörens hovede er "etagerne" svärt at faa oje paa.Billedet er optaget i carporten paa Agertoften i Jejsing

For første gang i mange år påtænker jeg at besøge en frisør – selvom der er nogen der påstår, at man ikke kan klippe en skaldet.   Da jeg her i denne periode også er lidt nostalgisk, kom jeg til at tænke på mor hver gang jeg skulle til frisør i Tønder; ”Husk at sige det skal være i etager, det er så pænt”. Og… når frisøren obligatorisk spurgte, ”Nå, hvordan vil du have det!”, kom svaret prompte og bestemt ”I etager” med tilføjelsen ”Ikke for kort ved ørerne”, man skulle jo nødigt ligne en forbryder… Og… så blev jeg klippet, og rost af mor når jeg kom hjem, ”det er godt nok pænt klippet denne gang”, og følte mig veltilpas med min etageklipning. Og nu tror jeg at jeg er nødt til at ringe til mor – for rent faktisk ved jeg ikke hvad det betyder – at blive klippet i etager. Og.. selvom jeg forsøger at bruge min fantasi, kan jeg ikke lave et billede af etageklipning. Er det forskellige længder på håret, er det en teknisk betegnelse for hvor man skal starte eller er det bare noget man

Jeg vil blot nævne - at Lone naturligvis har fået pyntet hjemmet i vanlig smuk stil - så julen kan bare komme an! (gir du så slip nu...?)

Den eneste rigtige prinsesse er hende der har fødselsdag idag... Hilsen Jan, Lone, Caroline, Christoffer, Miv, Padme, Tiger, Malfred og Tove..

Til Lykke med dagen lille Sigridtroldepusprisessemuselbakspringmusen. Håber flæskesværene smager lige så godt om fire år:)

Jeg fik solgt to billeder til en pris som en maler ikke kan leve af, saa skulle han da male et billede daglig men det giver lyst til nye udfordringer og musen indfinder sig lokket af de 1000 kr. Her det nyeste knap tör,det skulle vise en äldre model af en gaardindkörsel Ingrids og Arnes i Odsherred. Hvad siger i 45x45 cm Ölie.

Hovsa - nu er december, endda den 4. december - og nedtællingen til årets store fest er i fuld gang - i modsætning til os... Aldrig har vi været så sent igang, faktisk er vi endnu ikke igang med jueforberedelserne. Ikke så meget som en ussel gran-gren er på plads, ingen dekorationer, intet træ, igen lys - kun datoen viser, at vi er igang med julen. Naturligvis når vi det vi skal - bare ikke lige nu. Ingen figner og dadler, ingen nelliker i appelsinerne, inden juleknas på bordet - intet, nada - non. I hovedet begynder julen så små at finde sit indtog og gaveovervejelserne er naturligvis i fuld gang. Der er lige undtagelsen med vores egne materialistiske og forkælede unger - de har alt, ønsker sig i virkeligheden intet - men gaver skal de have. jeg håber i alle andre kommer bedre ind i juleræset - jeg ser frem til gode julegaver, både som giver og modtager.

Så er det sluppet ud  - jeg skiftet job pr. 1-1.09, skal fortsat være lærer - men nu på en mindre skole på "landet". Jeg skal have dansk, klasselærer næste år, billedkunst, historie, idræt og mit elskede AKT. Væk fra mange onsorgssvigtede børn til børn der har fået for meget - og især "forkert"  omsorg" - købt og forhandlet. Jeg skal fungere på et lille lærerværelse (15 lærere, nu 50!), i et mindre samfund - og bedst af alt - jeg glæder mig...

Så vidt jeg ved, er Benny Andersen og Poul Dissing nogle af grundpillerne i den danskekulturkanon - og derfor var det også en glæde for mig, at Christoffer havde skaffet mig en billet, så vi sammen kunne se, "om de nu også holdt stik" hos nogle ukulturelle som mig. Sikke en oplevelse - det var ganske fantastisk at se de to aldrende mænd på scenen. Ikke fordi der skete ret meget, tværtimod, men de havde begge en udstråling og aura som kun "stjerner" har. Som supplement turnerer de med Brothers Brassband - 7 vidunderlige hornblæsere, der understøtter de smukke sange og viser. En time inden tæppefald var salen på Vostrup fyldt til bristepunktet af forventningsfulde tilskuere - nok flest skolelærere, flest over 55. Der sad vi mellem alle Tarm-Skjerns kulturpinger -  også vi var forventningsfulde, men vidste bare ikke rigtigt til hvad. Koncerten startede kl. 19.  Benny Andersen ser så almindelig ud, er så naturlig og rolig, og når han åbner munden lytter man helt naturli

I aaret 1902 döde den gamle lods Herman Claasen, i samme aar den 25.November födtes hans barnebarn Wilhelm Clausen. Billedet er en akvarell fra 1886 og viser den hvide bro over Torfhafen.(Johan Rohde)

Så er jeg på vej til ansættelsessamtale (ryste, bævre, sitre) - bliver spændende om de vil have en så kompetent person som mig..... Har brugt formiddagen på SSP - sociale myndigheder, skole og politiet for at gennemgå "emner" der er kriminalitetstruede - eller i dybt misbrug.... derefter en svær samtale med psykolog, tolk og forældre om et barn i problemer....pyh, det bliver svært at omstille sig...

Flash a-ah - Savior of the Universe - Flash a-ah - He'll save every one of us........

Se - det er en sirene der sparker røv.... Med 234 db bløser den gangsterens bagrude ud - og "jesus loves you" mærkaten presses ind i kofangeren som en evig tatoo... Det der især faldt i øjnene i BevHil,Cop var denne politibil, hvor hjulene virker alt for små....

Jeg sad og så - frækkere end politiet tillader,eller ihvertfald noget af den,da jeg pludselig ikke kunne fjerne mit blik fra politiets blink på biltaget. Jeg synes at de var utroligt store og forstyrrende at se på,det mindede næsten om noget i skraldespands størrelse. Jeg sad og så det med en som ikke aner hvad X-files er,så i stedet for at spørge om blinkene gik jeg ind og googlede et screenshot fra filmen og fandt først noget på Movie Mistakes. Er det kun mig som synes blinkene er for store??? (det er ikke en movie mistake)

Jeg har lige afsluttet Erling Jepsens roman ”Kunsten at græde i kor” - og det var en hæslig bog at komme igennem. Den er ikke særlig lang, 200 sider, den er ikke særlig svær at læse og den er ikke kedelig - den er…..hmmm…..den rammer et eller andet udefinerbart sted i hjertekulen. Man følger en købmandsfamilie i en lille sønderjysk by. Der er børnene på 11 og 14 år, dreng og pige, der er moren, der kommer fra Hamburg og så er der faderen, en lille mand der styrer familien. Drengen ser meget op til faderen og går gennem tykt og tyndt med/for ham. Datteren misbruges af faderen og moderen er passiv, velvidende hvad der foregår i familien. Selve historien er grotesk, en blanding af krimi og samfundsrealisme - iblandet småborgerlig fnidder og facadespil. Man følger hvordan familien går mod opløsning, samtidig med at den stiger op af den sociale rangstige - og i barokke situationer skildres og det lille samfunds hæslige facadespil. Det der især rammer er misbruget af datteren. Både de reakti

by Animatron Make your own | Clone and edit

Efter en forlænget weekend kørte jeg Christoffer til Vostrup her til aften. Føj et møgvejr - regn, kraftig blæst og masser af spray fra andre biler, men frem kom vi. Der er ca. 240 km tur/retur men tiden derover bruges til en rigtig god snak - og hjemturen bruges til at blæse øregangen igennem med ac/dc, david Bowie eller Metallica. På fredag går turen derover igen, så er det forældreweekend, med sovesal og fælles dans (ynk),  og det betaler jeg over 50.000 for!!! Vi glæder os, jeg er sikker på, at det bliver en hyggelig weekend.

by Animatron Make your own | Clone and edit

Idag er det Lukassssessss føsselsdav - hurra hurra hurraaaa....

Og saa var der den fine lille princesse som hed Siri, Siri den könne og hun havde faaet en ny seng hvoe der kun var en ikea madrass i , Den kunne hun slet ikke sove paa og slet ikke da hendes far havde tabt et maiskorn under den sölle madras, först da hun havde faaet 12 nye Metzeler skumgummi madrasser lagt ovenpaa hinanden kunne hun falde i sövn og drömme södt om hendes farfar.

Glemte jeg at sige tak for sidst. Ankom som sädvanlig hel og uskadet i Rostock. Rejsen göres nu for det halve siden jeg S A G D E at jeg er pensionist.

Så har sigrid endelig fået et fint pigeværelse,det andet var skam også ok men måske lidt kaotisk indrettet.

Det var dagen hvor vi skulle jævne en del af historien med jorden, gravstedet i Tönning, hvor vi så mange gange har været forbi, stedet hvor Wilhelm har ligget siden 1947 - og stedet, hvor jeg på hvert eneste besøg har tisset nede ved graverens skur - også denne gang. Gravstedet skal sløjfes og med Clausensk indhu, havde vi medbragt en spade, en murerspand og en murerhammer. Planen gik ud på, at vi slog siderne ned, fjernede stenene og kørte det til "entsorgung" - den store gamle taks kan kirkegården arve. Hvis man har set gamle Tom og Jerry film ved man, hvordan Tom ser ud i ansigtet når han slår mod noget meget hårdt - og hvor slaget slår tilbage i kroppen...boiiing.....(ryste ryste) - det var nogen lunde det udtryk Far havde i hovedet efter han, med et frisk sving,, havde slået det første slag mod kanten. For...historien er, at for cirka 10 år siden, gik de østtyske håndværkere, Katrin og Dörtes mænd, grassat med en pose beton - og støbte siderne fast - "Sieht ja gut

Når man kommer på Face Book så hænder det,at fragmenter fra fortiden dukker op.

Så er jeg igang igen, om end ganske stille og roligt. Det er faktisk rart - og rigtig mange kolleger har været hos mig. En periode på 8 uger lærer man sine venner at kende....og dem man troede var venner - det er lidt trist at visse mennesker holder sig på afstand så snart det ikke handler om grin, rødvin og sjov - men så blev der sorteret lidt fra, og lidt kom til... Et af mine "klagepunkter"  omkring mine arbejdsforhold var - at jeg altid arbejder alene, at jeg skal knuse problemerne, at det forventes at jeg lige ordner det de andre ikke formår. Inden skolestart lavede jeg så den aftale med ledelsen, at opgaverne skulle defineres og samarbejdet øges. Min første opgave på skolen er -  Sidde 6 timer om ugen med 1 elev - på Ungdomsskolen! Altså væk fra skole, kolleger, hverdag - sidde med en elev der i den grad er blevet behandlet forkert i de 8 uger jeg har været fraværende. Ingen har formået at fastholde ham i et forløb, han er blevet skubbet og straffet fra det ene til det

Efter en kop hurtig morgenkaffe og lige så hurtig oprydning i bilen, satte vi os alle ind og påbegyndte turen til Nordjylland. Klokken var 9.00 og der ikke megen trafik på motorvejen bortset fra de normale klumper omkring Vejle og Århus. 1. stop: Når morgenkaffens koffein og nikotinens rus hhv. svækkes og styrkes er det naturligvis tid til en lille pause. De blev provianteret med et par sandwichs, lidt kilevand og et inspirerende modeblad til bagsædepassagererne og efter at havde mødt en kollega – mærkeligt sted – drønede vi videre mod vores nordjyske eventyr. 2. stop. Rejsens første og i virkeligheden vigtigste mål blev nået i Lønstrup. Den lille fiskerby tæt ved Vesterhavet er fortsat "uberørt" af turismens skilte- og grillbarsverden. Husene er flotte og arkitekturen er præget at det originale. Der ligger en SPAR-købmand, et par restauranter og enkelte gallerier, men man føler endnu ikke at man omringes af sommerhushungrende friværdiskøbere, Lønstrup er stedet hvor de

I et forsøg på at indhente noget af det mistede, er efterårsferien benyttet til at se nogle af de mange dvd´er som man bør se – og i tilgift er vejret så regnfuldt og koldt, at pejs og film er en god blanding og ikke rent tidsspilde. Næsten, bør jeg tilføje – for i går aftes, spildte jeg mere end to timer af ferien på…nej, ikke Rambo ej heller Iron Man – men seermagneten, og anmelderroste (se bill) danske film; Flammen og Citronen. Over 900.000 personer alene har set den i biografen og delvist været med til at redde dansk filmindustri der skranter gevaldigt. Hvis filmmagerne ser filmens succes som retningsvisende for fremtidens danske spillefilm, så godnat, for en så dårlig film bør ikke kunne trække så mange tilskuere endnu en gang. Filmen handler om Flammen og Citronen, to modstandsfolk der likviderer danske nazisympatisører i 1944. Flammen er en ung ”morder” og Citronen er en familiefar, der begyndte at brække sig 9. april 1940 – og som derfor må slå nazister ihjel, for at blive

Wauw for en forestilling - helt fantastisk, og det er ikke uden grund, at Vostrup betagnes som en af danmarks bedste koncert- og teatersale, for lyd, lys og scenografien var formidabel. Det skyldes naturligvis også "kunstnerne" der fremførte teaterkoncerten bestående af 10 David Bowie numre, en historie om forandring og udvikling. Musikken var perfekt - det var ikke rene kopier af Bowie, de var meget bedre, og sangerne/koret fik det til at risle ned af ryggen - hold kæft nogle talenter der er på skolen. Scenografien var ganske enkel, forskellige store (3  gange 2 meter) kasser kunne skubbes og drejes og sammen med en god lyssætning blev der skabt mange forskellige rum skuespiller fremførte scenerne i. Den gode musik og enkeltheden i scenografien udgjorde en god cocktail. Christoffer var med i 4 numre. Dels som danser (!) i "rebel,rebel", som "grådigheden" i The man who sold the wordl", som forblændet, head-banging guitarist i "Ziggi Stardust"

Da Stefan Schumacher vandt enkeltstarten under dette års tour, var jeg sikker på at han var dopet i en eller anden form. Da han dagen efter kørte godt i bjergene og senere vandt endnu en enkeltstart - så jeg det som en klar bekræftelse af mistanken. Årene forinden var han en habil rytter, der ofte satte præg på etaperne, dog uden at vinde. deri har fristelsen nok ligget, at hente de sidste 5% - og gudskelov er han blevet taget - og forhåbenligt mange i kølvandet på ham. At være cykelrytter må være den mindst intelligenskrævende sportsgren overhovedet - for rytterne bliver ved og ved med at dope sig - på trods af, at de gang på gang afsløres. Hvori ligger deres motiver?  Jeg forstår dem overhovedet ikke - for nu ved man jo, at medicinalselskaberne arbejder sammen med dopinginstitutterne, bla. med sporingsmolekyler i produkterne. Dumhed alene kan ikke forklare det. Der må være andre motiver og et af dem er, at det er "accepteret" indenfor cykelsporten i en eller anden form. Hvo

Så er det tid til den første forestilling - "Changes" meget apropos, en teaterkoncert baseret på musik af David Bowie. Torsdag aften skal vi op og se den sidste forestilling - og vi glæder os meget. Vi har naturligvis fulgt processen tæt, men Christoffer har hemmeligholdt en del for os. Vi har kun kendskab til en scene, hvor han skal spille en transvestit-Ziggy-klon, med kobbertrusser og gludbluse...hmmm - de andre scener fortæller han intet om. Onsdag formiddag er der pressekonference (!) og fotografering og så spilles der 4 eller 5 forstillinger de næste dage, for forældre, for byens borgere, skoler, andre efterskoler og hvem der ellers måtte være interesseret. Som nævnt glæder jeg mig helt vildt - og bliver helt "rørstrømsk" når jeg tænker på det. At være "skuespiller", at være med i en proces, at min "lille" Stoffer lever/udlever en drøm - det må være skønt.  Nu nærmer efterårsferien sig - og da det gik op for Christoffer blev han helt bleg -