Da Spanien gik i finalen var jeg igen på vej fra Struer til Fredericia - og har intet at kommentere på andet end, at Spaniens angrebsproblemer var tydelige - for meget småspil for lidt effektivitet. Til gengæld nød jeg Italiens sejr over Tyskland i fulde drag. Allerede fra første kamp har jeg haft fidus til Italien - og havde på forhånd tippet en 2-0 sejr til Azurri, som dommeren desværre skulle sætte over styr i overtiden. Italien spillede sikkert og flot, sejren var aldrig i fare - og igen var Pirlo den store oplevelse. Det er dejligt at se den klassiske "spielmacher" genoplivet efter mange år med atleter på midtbanen frem for fodboldspillere. Ikke siden Zidane har jeg nydt en spiller så meget. Italien startede aggressivt og direkte. Tyskland kom slet ikke ind i kampen, de fik hverken tid eller ro til at bygge spillet op og især den roste Ozil fik vist sine mangler i svære kampe. Tyskland spillede udmærket men fantasiløst og deres spil var alt for nemt at trevle op. Ant
Det er velvære at være en Clausen