God grundlovsdag

Det er jo ganske rart at have fri Grundlovsdag og man burde jo tage til et grundlovsmøde og lytte lidt til hvad ”de blå” har at sige. For de har meget at berette for tiden og danskerne elsker dem… man kan sige, at et fælles-mega-hukommelsestab har sat ind i landet, for ingen nævner de seneste 10 år hvor vores ”blå mænd” rent faktisk havde ansvar og banede vej for de udfordringer den nuværende regering står overfor, hvilket de ikke har gjort særligt godt. Men pyt, det er jo grundlovsdagen det handler om.

Jeg hylder Grundloven da den er en sund basis for de demokrati vi lever i – og som giver borgerne nogle basale rettigheder, de ikke bør stilles spørgsmålstegn ved under nogen former. Vi kan hylde os som en demokrati-elskende land, vi kan tage rundt i verden og indføre demokrati med våben, men er vi kritiske nok overfor vores egen demokratiforståelse, især på områder hvor vores grundlov synes at tilsidesættes?

Jeg tænker her på den sag hvor en død kvinde ikke blev begravet, da hun var lesbisk og det stred mod præstens overbevisning. Kvinden var 74, havde levet sammen med en anden kvinde i mere end 30 år og havde et ganske almindeligt forhold til Folkekirken. Biskoppen i Ålborg har forsøgt med en salomonisk løsning, kvinden blev begravet i indviet jord, men af en anden præst.

§ 67 
Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning, dog at intet læres eller foretages, som strider mod sædeligheden eller den offentlige orden. 

§ 68 
Ingen er pligtig at yde personlige bidrag til nogen anden gudsdyrkelse en den, som er hans egen. 

Jeg anser folkekirkens måde at handle på som et brud på grundloven. Jf. § 67 strider det ikke mod sædeligheden at være lesbisk og jf. § 68 står man ikke til ansvar for andet end sin tro, end at tro. Derfor kan man som borger, uanset sine seksuelle præferencer, naturligvis blive begravet af en præst i Folkekirken. Hvis en præst ikke vil rette sig efter grundloven, bør han afskediges og ikke bare placeres ved sidelinjen. Gad vide om den ”moralske” præst igennem sit virke ikke har begravet nogen der helst vil have den i enden, være udklædt i latex eller med små børn!, men hvor det ikke har været kendt. Bør denne kvinde ikke i virkeligheden hyldes for sin mod og få al den tilgivelse en kristen kan give? Vil det ikke svare til, at jeg ikke vil undervise børn af anden hudfarve, og så at barnet bliver placeret i en anden klasse? Jeg synes sagen er så uhørt og oprørende.

Så er der terrorlovgivningen, den finder jeg heller ikke helt i takt med grundloven. Mens jeg sidder og skriver dette, kan jeg blive overvåget, aflyttet og registreret, at et menneske og en organisation jeg ikke ved noget om. Jeg kan blive anholdt uden dommerkendelse og hvis jeg ikke var så ærkedansk, udvist af landet uden retssag.

§ 71 
Stk. 1. 
Den personlige frihed er ukrænkelig. Ingen dansk borger kan på grund af sin politiske eller religiøse overbevisning eller sin afstamning underkastes nogen form for frihedsberøvelse

Naturligvis skal terror bekæmpes, naturligvis skal ulovligheder straffes, men på basis af hvad? Er det ikke først om fremmest borgerens sikkerhed mod systemet det står øverst, og kan det være rigtigt at man kan anholdes på grund af tanker og formodninger?  Der er ingen ”terrorister” der anholdes på grund af deres religiøse overbevisning, men man må også indrømme, at det netop er på grund af en bestemt religiøs overbevisning, at noget overhovedet kommer i søgelyset.

Stk. 6. 
Udenfor strafferetsplejen skal lovligheden af en frihedsberøvelse, der ikke er besluttet i en dømmende myndighed, og som ikke har hjemmel i lovgivningen om udlændinge, på begæring af den, der er berøvet sin frihed, eller den, der handler på hans vegne, forelægges de almindelige domstole eller anden dømmende myndighed til prøvelse. 

Ovenstående paragraf giver mulighed for at ”åben” retssag, ikke blot til sikkerhed for den anklagede, men også for mig som borger i et grundlovssikret samfund. Når vi som samfund accepterer at retssystemet sættes ud af kraft i særlige tilfælde, hvornår ved vi så hor grænsen går?

Jo, jeg hylder grundloven og dens principper. Når man som samfund hylder grundloven, bør man også værne om den – måske især når der opstår gråzoner. Hvorfor have en grundlov der forskriver nogle grundlovssikrede rettigheder, for så at tilsidesætte dem i nogle særlige tilfælde? Bør man så ikke gøre nogle tilføjelser til loven eller måske slette de paragraffer der er ”ubehagelig” for magthaverne?

God grundlovsdag…i morgen.