Gå videre til hovedindholdet

Og månen er lavet af ost.

EM´s første sensation er i hus, Danmark slår Holland og tvinger Oranje til en "finale" mod Tyskland på onsdag. Morten Olsen kan vrissende sige "hvad sagde jeg", forlænge sin kontrakt til 2055 og lukke munden på alle selvbestaltede eksperter.

Holland vadede i chancer og formåede ikke at score. Danmark havde 1-2 chancer og det var nok til at vinde. Utroligt - og hvis nogen hollændere føler at resultatet er lidt uretfærdigt, så har de god grund til det. I første halvleg var det danske angreb ikke-eksisterende og midtbanen bestod af en flok skræmte dreng, der ikke formåede at sætte en tackling ind eller lukke hullerne, så hollænderne gang på gang kunne afslutte. Efter målet kom der tydeligvis mere struktur på det danske spil, mere mod og selvtillid, mens hollænder troede, at deres mål kom nok..det gjorde det bare ikke. Det danske forsvar spillede sig op, formåede af og til at spille bolden frem for at losse den væk og de hollandske superstjerner blev mere utålmodige og ville afgøre kampen individuelt. Det kunne de ikke.

Taktisk var det danske hold godt forberedt, men sejren kom i hus via hollændernes manglende skarphed og ikke godt dansk spil. Forsvaret gav for mange chancer væk, midtbanen var tynd og Bendtner i angrebet tandløs. I de kommede kampe skal der mere til, man må ikke forvente at en chance er nok for DK og at modstanderne ikke scorer på 10 chancer, men pyt, Danmark vandt, de andre er under pres og hvorfor ikke hente 3 point mod Portugal?

******(6) stjerner - Naturligvis...

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Tillykke med fødselsdagen...

Idag er det Farfars fødselsdag, hurra hurra hurra.... Kære FarFar - tillykke med de 75 - det var da lidt af en kamp at nå så langt, men vi glæder os alle over at dagen kan fejres stille og roligt. Nu skal du bruge kræfterne på at blive i bedre form og for alt i verden være tålmodig - så tager vi den derfra. Os alle i Fredericia

Refleksioner efter en lang dag

Kommunikationsnedbrud….altså bare rent blog-indlægs-mæssigt. Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har forsøgt mig med et blogindlæg med indhold – hvad enten det er regeringsomdannelsen, spritkørsel eller OL – men, ak, intet er der kommet på nær en bunke "kladder" der ikke egner sig ti offentliggørelse. En ting er at "Skitfisken" på Urban er gået i stå, hav værre er, at end ikke på familiebloggen formår jeg at opdatere dagligdagen, på den anden side: intet nyt…. Jer er ved at skrive på en roman…eller en novelle…et essay måske….og har formen…men intet indhold. Romanen sker gennem brevudvekslinger mellem to mænd, der har et eller andet fælles…men som de ikke kan tale om, men som de er "dømt" til at skrive om – for i det øjeblik noget skrives, reflekteres der –og derigennem opnår de en bevidsthed omkring de problematikker der har været igennem. Jeg ved bare ikke hvem der skal skrive sammen, hvad de har til fælles eller hvad de overhovedet skal skrive om