Gå videre til hovedindholdet

Heja Sverige.....

"Fangevogterholdet" fra "Fangevogternationen" Ukraine fik med fight og en gammel angriberræv nedkæmpet et svensk hold der selv troede at de var bedre end de rent faktisk var. Ukraine vandt fordi svenskerne spillede forkert. De var konstant under pres på midtbanen hvor de gang på gang blev overspillet og deres kæder blev brudt. Det gjorde at forsvaret ikke kunne stå så langt fremme som man skal i moderne fodbold og angrebet kom til at stå for langt tilbage. Ukraine spillede som altid - jeg kan ikke lide deres attitude, jeg kan ikke lide deres måde at smide sig på gang på gang - og det undrer mig at de får lov til at trække tiden så meget som de gjorde. Hvis UEFA´s motto om fairness skal tages alvorligt, skal det også gælde hjemmebaneholdene. Så snart en ukrainer lå på græsset blev der fløjtet, og da Schewzenko blev udskiftet fik han både lov til at blive hyldet, gå tilbage på banen for at aflevere anførerbindet og sikkert også give hånd til dommeren.

Svenskerne kan kun takke sig selv for nederlaget. De kommer foran og kan komme til at styre spillet. Istedet vælger de at være ukoncentrerede, nyde scoringen og sove på midtbanen, så ukraine hurtigt får reduceret. Også Ukraines andet mål kunne være undgået. Lektion nummer 1 ved hjørnespark: Hvis du skal tage stolpen, skal du tage stolpen - og ikke give plads til en bold. Det blev ikke efterlevet - og scoring. Sverige have fortjent et point, de havde enkelte chancer for at udligne, men de var ikke skarpe nok. Holdet lignede ikke en enhed, der var laaaangt mellem kæderne og svenskerne fyldte ikke meget på banen. En skuffende indsats - typisk for Sverige, der næsten altid flopper ved slutrunden.

Ukraine kommer videre - og min forudsigelse om Sverige også holder stik? Tja, de kan slå England, men om de rækker mod Frankrig tvivler jeg på.


**** 4 stjerner - God stemning, intens kamp, Zlatan og gamle Schewzenko (kan ikke stave hans navn).

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Tillykke med fødselsdagen...

Idag er det Farfars fødselsdag, hurra hurra hurra.... Kære FarFar - tillykke med de 75 - det var da lidt af en kamp at nå så langt, men vi glæder os alle over at dagen kan fejres stille og roligt. Nu skal du bruge kræfterne på at blive i bedre form og for alt i verden være tålmodig - så tager vi den derfra. Os alle i Fredericia

Refleksioner efter en lang dag

Kommunikationsnedbrud….altså bare rent blog-indlægs-mæssigt. Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har forsøgt mig med et blogindlæg med indhold – hvad enten det er regeringsomdannelsen, spritkørsel eller OL – men, ak, intet er der kommet på nær en bunke "kladder" der ikke egner sig ti offentliggørelse. En ting er at "Skitfisken" på Urban er gået i stå, hav værre er, at end ikke på familiebloggen formår jeg at opdatere dagligdagen, på den anden side: intet nyt…. Jer er ved at skrive på en roman…eller en novelle…et essay måske….og har formen…men intet indhold. Romanen sker gennem brevudvekslinger mellem to mænd, der har et eller andet fælles…men som de ikke kan tale om, men som de er "dømt" til at skrive om – for i det øjeblik noget skrives, reflekteres der –og derigennem opnår de en bevidsthed omkring de problematikker der har været igennem. Jeg ved bare ikke hvem der skal skrive sammen, hvad de har til fælles eller hvad de overhovedet skal skrive om