Gå videre til hovedindholdet

Glansbillede

Pengene skal ud af lommerne på forbrugerne, ikke mindst i Fredericia er der brug for et tiltrængt boost i city, så derfor er det en tradition, som i alle andre små provinsbyer, at have "åben by night", krydret med en masse musik fra lokale bands og enkelte "rigtige" kunstnere. Sådan også i går aftes. Hovednavnet var Dodo & The Dodos, en relikt fra 80´erne, der turnerer rundt og synger de hits, som jeg og andre næsten midaldrende, kan synge med på. City var da også fyldt, men det der var køligt, så ølbegejstringen var særdeles begrænset. Pyt, det var jo hverken øl eller tidbud vi gik efter, vi tog bare en lille gå-tur med "ungerne", der er hjemme på weekend. 

Fredericias butiksliv er heller ikke det mest inspirerende. Mange butikker står tomme, mange har ophørsudsalg og dem der har "åben by night"-tilbud, er som regel tilbud af gamle varer eller noget der alligevel er på tilbud. Var det slemt tidligere, er det endnu værre nu, finanskrisen slår til. Byens kulturliv er også på spareblus og fremdtidsvisionen omkring den gamle Kemiragrund ligger brak. Der sker ganske enkelt intet. Kommunen skærer ind til benet, alt rammes og når der endelig investeres, sker det på projekter som ingen synes om (skolelukninger) eller projekter der ikke har en fremtid, men som bare skaber et kunstigt billede omkring innovation. Middelfart har fået en dejlig havnefront, Vejle, Horsens og Kolding er igang, men i Fredericia, hvor området er et af Danmarks smukkeste, ligger det hen i rod og projekter for ledige. Der kommer ingen nye til byen - og mange flytter. Fredericia er gået i stå og ligner efterhånden en "oversized" udgave af Tønder...trist. Måske er byen bare et komprimeret billede af Kongeriget, det tales og manipuleres, men der sker intet.


Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Tillykke med fødselsdagen...

Idag er det Farfars fødselsdag, hurra hurra hurra.... Kære FarFar - tillykke med de 75 - det var da lidt af en kamp at nå så langt, men vi glæder os alle over at dagen kan fejres stille og roligt. Nu skal du bruge kræfterne på at blive i bedre form og for alt i verden være tålmodig - så tager vi den derfra. Os alle i Fredericia

Refleksioner efter en lang dag

Kommunikationsnedbrud….altså bare rent blog-indlægs-mæssigt. Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har forsøgt mig med et blogindlæg med indhold – hvad enten det er regeringsomdannelsen, spritkørsel eller OL – men, ak, intet er der kommet på nær en bunke "kladder" der ikke egner sig ti offentliggørelse. En ting er at "Skitfisken" på Urban er gået i stå, hav værre er, at end ikke på familiebloggen formår jeg at opdatere dagligdagen, på den anden side: intet nyt…. Jer er ved at skrive på en roman…eller en novelle…et essay måske….og har formen…men intet indhold. Romanen sker gennem brevudvekslinger mellem to mænd, der har et eller andet fælles…men som de ikke kan tale om, men som de er "dømt" til at skrive om – for i det øjeblik noget skrives, reflekteres der –og derigennem opnår de en bevidsthed omkring de problematikker der har været igennem. Jeg ved bare ikke hvem der skal skrive sammen, hvad de har til fælles eller hvad de overhovedet skal skrive om